Navnenyt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


Brandt i Opportunity Solutions
Opportunity Solutions har udnævnt Henrik J. Brandt til administrerende direktør. Han er 36 år, og har 15 års erfaring i IT-branchen, blandt andet fra IBM og Sophus Berendsen. For tre år siden forlod han sin arbejdsplads gennem ni år, Reuters, hvor han var Nordic Open Systems Product Manager. Senest var han Senior VP hos Appian Europe, hvor han introducerede Appians multiskærm-grafikkort på det europæiske marked.
Opportunity Solutions blev stiftet i 1994. Virksomheden udvikler Collaboration/Dialog Management-software baseret på Microsoft Outlook/Exchange-platformen, foruden en række integrationsværktøjer baseret på ODBC og OLE-DB. td

40 år med Balser
Medstifter og administrerende direktør i Navision, Jesper Balser, fylder 40 år 26. februar. Sammen med to studiekammerater fra DTU, Torben Wind og Peter Bang, lagde han med udviklingen af bogholderisystemerne PCPlus og Navigator grunden til, hvad der i dag er en international ERP-virksomhed. Jesper Balser kommer fra Middelfart. Han har altid haft næse for forretning og har gennem tiden været Navisons ansigt udadtil. I dag deler han pladsen med Preben Damgaard efter fusionen forrige år. Hen ad vejen har Jesper Balser også fundet tid til at tage en HD-uddannelse i udenrigshandel, mens fritiden tilbringes på golfbanen. td

Nyborg til Unisys
Jørgen Nyborg Andreassen er ny administrerende direktør for Unisys. Han indtager jobbet som Country General Manager for den danske del af Unisys' nye nordiske organisation, som tæller over 500 medarbejdere, og overtager posten efter Hans Iakob Estrup. Jørgen Andreassen kom til Unisys i april 2000 som kundedirektør med ansvar for den offentlige sektor, hvor han oprindeligt også er uddannet. Som administrerende direktør vil han fortsat have ansvaret for salg og markedsføring af Unisys' løsninger til elektronisk dokumenthåndtering, workflow og internet-baserede services til borgerne. Den 46-årige direktør er en ivrig sportsmand, nu på motionsplan med volleyball og
squash, og han er uddannet håndboldtræner. Familien Nyborg Andreassen bor i Albertslund og består af mand og kone og tre børn. td




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere