Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. marts 2002.
Næse for mulighederne i den fagre digitale verden og erfaringer fra faderens
marketingafdeling fik Søren Kjær til at starte det digitale kommunikationsbureau In2media som 22-årig i en kælder på Østerbro i København.
Netop hjemvendt efter at have gennemført verdens hårdeste rally Paris-Dakar tager 29-årige Søren Kjær imod i den 500 kvadratmeter store villa i Hellerup. Huset fungerer både som hjem for Søren og hans kæreste Sara Trier og som arbejdsplads for de 15 ansatte i Sørens to virksomheder In2media og Intrapeople.
Intrapeople er en softwareleverandør med fokus på webbaserede intranetløsninger, mens In2media som digitalt koncepthus udvikler og implementerer løsninger inden for webdesign og multimedier. Eksempelvis står In2media bag multimedie-delen af de medieskabte poptøser eyeQ's første single og Stimorols digitale branding, det vil sige alt, hvad der er at se og høre på web af video
(streaming media), spil, musik, SMS-features og ikke mindst konkurrencer - det hele skræddersyet til Stimorols målgruppe af primært unge mennesker. Af andre referencer kan nævnes Danmarks Radio, Folketinget, Bella Center, Stepstone Nordic, NC Nielsen, 7-eleven Nordic og Forbrugerkontakt, der er Danmarks største distributør af adresseløse reklamer.
Søren Kjær forventer, at omsætningen runder de ti millioner kroner i år, og at der i år ligesom i samtlige tidligere år bliver overskud på bundlinien.
Næsen i kælderen
Søren er født og opvokset i Svendborg, hvor han i gymnasietiden hjalp til i marketingafdelingen i faderens internationale handelshus Kjær & Kjær Worldwide, der blandt andet sælger biler til nødhjælpsorganisationer verden over.
- Der fandt jeg ud af, at jeg har flair for det grafiske udtryk, husker Søren Kjær.
Både han og vennerne i Svendborg havde også flair for computerspil og etablerede sidst i firserne softwarefirmaet Ost, der excellerede i computerspil.
- Vi regnede klart med at blive store på Amiga-spil, smiler Søren.
Før gymnasiet var Søren udvekslingsstudent et år i USA, hvor han boede på en mandelfarm og gik på highschool med blandt andet IT på skemaet. Hvad, han lærte om computere i USA, lå en tid og simrede sammen med evnerne ud i det grafiske, inden det i januar 1995 boblede op til overfladen og blev til firmaet In2media, der så lyset i en kælder på Østerbro i København.
På det tidspunkt var Søren blevet student fra Svendborg Gymnasium og flyttet til hovedstaden, hvor han aftjente sin militærnægtertjeneste i marketingafdelingen på Eksperimentarium. Inden adressen blev flyttet til København, tog Søren på eventyr sammen med sin far. De fløj til Australien og brugte otte uger sammen i en firehjulstrækker. For at det ikke skal være løgn, gentog de to seancen i 1999, hvor de igen tilbragte otte uger i en firehjulstrækker - denne gang rundt i Kenya og Tanzania.
- Min far havde dengang droslet arbejdstiden ned, og for mig var tid endnu ikke blevet til så stor en mangelvare, så jeg nød muligheden for at opleve en bid af både Australien og Afrika på en anden måde end de fleste gør det, siger Søren Kjær.
In2Media startede med HTML-programmering og design af hjemmesider og fik i løbet af et års tid kunder som Forbrugerkontakt og 7-Eleven.
- Jeg startede med at producere en cd-rom, hvor alle Forbrugerkontakts brochurer lå på, det var et kæmpearbejde. I dag ligger det hele på web, men det er stadig mig, der står bag, fortæller Søren Kjær.
Ned i kiosken
Internettet var langt fra så etableret et medie dengang i midten af halvfemserne, og det skete ind imellem, at Sørens mor ringede om morgenen for at fortælle, at hun havde læst en artikel om internet i Politiken.
- Så traskede jeg ned i kiosken, købte avisen og blev lidt klogere på det der internet, erindrer Søren Kjær.
I august 1999 havde Søren 20 kunder og 15 freelancere i stald, og netop i august tog han springet og ansatte den første faste medarbejder.
- Derefter ansatte jeg Èn om måneden, til vi var en otte-ni stykker i alt. I dag er vi 15 i alt - 14 drenge og en enkelt pige. Medarbejdernes kompetencer spænder fra multimedieudviklere og webdesignere over strateger og kommunikationsfolk til programmører. Og så er det ellers min opgave at få alle disse forskelligartede kompetencer til at gå op i en højere enhed, forklarer Søren Kjær.
Mediekonvergens
I 1995 var de digitale mediers muligheder meget begrænsede. Hos In2media var det primært udvikling af indhold til cd-rom'er og webdesign, der drev forretningen de første år. Men forretningens fokus har i takt med udviklingen flyttet sig en del.
- Det har altid været vigtigt for mig at være helt fremme i skoene. Derfor var det naturligt, at vi på In2media lancerede Danmarks første digitale public tv-station, Scoopstation, i 2001, som senere er solgt fra. Det var en sjov tid, og vi lærte en masse om levende billeder på nettet og mediekonvergens. Ud over at drage fordel af mediekonvergensens muligheder bruger vi i dag meget energi på at udvikle digitale koncepter. Koncepter som er uafhængige af platform, og som derfor ikke nødvendigvis baseres på internet, men måske i stedet kræver en PDA, en mobiltelefon og/eller måske bare en offline pc. Og så vil vi meget gerne få virksomhederne til at forstå, at når det gælder om at give en stærk formidling af sine budskaber, så er levende billeder geniale, konstaterer Søren Kjær.
Selv om krisen kradser i IT-branchen, så tror Søren Kjær fortsat på uanede muligheder og vækst:
- Så længe du formår at bevare motivationen og lysten til at skabe noget nyt, behøver du ikke frygte fremtiden. Heller ikke selv om du er en spiller i den danske IT-branche.
Billedtekst: Søren Kjær var Nicolai Moltke-Leths co-driver i Paris-Dakar-rallyet.
Boks: Kære dagbog
Søren Kjær har kendt Nicolai Moltke-Leth i flere år, og da Nicolai sidste år spurgte Søren, om han var frisk på at være hans co-driver i det kommende rally Paris-Dakar, sprang Søren omgående til. Her et udpluk fra de tos dagbog skrevet under det 9.436 kilometer lange rally:
Paris-Dakar 8. januar:
Dagens etape skulle køres fra Atar til Tidjika. Etapen på 500 km er en af de allerlængste og hårdeste etaper i løbet med kæmpesten, porøse sanddyner og en masse "Camel grass". Kamelgræs er en ørkenplante, som sætter rødder tredive meter nede i jorden og rager en halv meter op. Den ligner bare en ordentlig græstot, men den er ikke sådan at bide skeer med. Den flytter sig ikke, selv om man kører en to tons tung bil ind i den. Planten er som beton og tager gerne en bid af bilen, hvis den kan komme af sted med det.
På et tidspunkt så vi en motorcykel ligge blandt nogle store sten, og vi besluttede os for at checke det mystiske fund. Da vi kom derover, lå der en mand under motorcyklen, og vi troede, han var død, men da han hørte bilen, vinkede han. Jeg fløj ud af bilen og rejste motorcyklen op, som lå hen over ham. Vi ventede straks at se et åbent benbrud, men han rejste sig bare, børstede sig af, startede cyklen, sagde "merci" og kørte af sted. Vi så måbende til og tænkte endnu engang, at de motorcyklister er sindssyge. Han havde blot ligget og ventet på, at nogen kunne rejse den tunge motorcykel op efter et styrt.