Business intelligence udløser det næste store spring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. marts 2002.


Software til business intelligence (BI) vil udløse det næste store produktivitetsspring efter 20 års fokus på operationelle IT-systemer i erhvervslivet, spår Ron Zambonini, topchef i canadiske Cognos.

Ottawa: Snebeklædte landområder med tilfrossede søer, bidende kuldegrader og grønne nåletræer så langt øjet rækker.
Når snakker falder på Canada, er det alt andet end software, der dukker op i hjernebarken hos de fleste danskere.
Men i udkanten af Canadas hovedstad, Ottawa, finder man for eksempel en af klodens førende softwarefirmaer på business intelligence-området (BI). Det drejer sig om landets største og ældste softwarefirma, Cognos, der blev etableret i 1969 som et lille IT-konsulentfirma, der levede af at rådgive den canadiske regering, hvis mange bygninger fylder stort set det halve af hovedstaden.
I dag, 33 år senere, har Cognos udviklet sig til et softwarehus, der i 2001 omsatte for lidt under en halv milliard dollars og beskæftigede 2.546 ansatte fordelt på 49 kontorer i 17 lande. Dertil kommer mere end 3.000 indirekte salgspartnere, der i Danmark omfatter selskaberne WM-data, Aston, GE Capital og EDB Gruppen.
Og at dømme efter Cognos' topchef Ron Zambonini, der som navnet afslører oprindelig er af italiensk afstamning, kan de se frem til gode tider.
- Da jeg startede i Cognos i 1989 fik BI-værktøjer ingen opmærksomhed. De henvendte sig til en lille gruppe superbrugere, primært statistikere og analytikere. Antallet af leverandører var lille, og fokus lå på at sælge udviklingsmiljøer inklusiv sprog til datamodellering, statistiske værktøjer og multidimensionelle databaser. Alt det forandrede sig markant i 90'erne med fremkomsten af data warehousing og internettet, fordi det hurtigt synliggjorde fordelene ved BI for erhvervslivet. I dag er BI blevet lettere at bruge og ikke mindst billigere, fortæller Ron Zambonini.
Han peger på, at BI-området ikke er blevet ramt på samme måde af den økonomiske recession som andre dele af den globale softwarebranche.
- Vi led under afmatningen i andet kvartal sidste år. Det var blandt andet derfor, vi sidste år lukkede ned i Danmark, Norge og Italien. Men vi er ikke blevet ramt nær så slemt som mange andre, fordi investeringer i BI direkte kan hjælpe virksomheder med at komme helskindet igennem lavkonjunkturen, siger han.
Intelligent IT
Ifølge Ron Zambonini har de fleste virksomheder i løbet af de sidste 20 år kæmpet en brav kamp for at opnå operationel effektivitet med diverse IT-systemer til finans, logistik, produktion, salg og kundestyring. Problemet er blot, at systemerne mangler intelligens.
- ERP-æraen handlede om at få tunge transaktionsorienterede systemer på plads med det mål at opnå operationel effektivitet. For langt de fleste organisationer gemmer det næste store produktivitetsspring sig i at få opbygget et informationsmiljø, der sætter medarbejderne i stand til at træffe beslutninger på det rigtige tidspunkt og på baggrund af de rette fakta. Disse beslutninger skal træffes i et miljø, hvor der er konsensus om organisationens mål, siger Ron Zambonini.
Og det er præcis her, Cognos' BI-applikationer kommer ind i billedet. For akkurat som konkurrenterne, der tæller navne som Microstrategy, Brio Technologies, Business Objects, Hyperion og SAS Institute, kan de hjælpe virksomheder med at dechifrere de store mængder data, som de operationelle IT-systemer efterlader i databaserne rundt om i virksomheden.
Integration i højsædet
- BI er en paraplyterm, der dækker en stribe forskelligt software. I Cognos-regi solgte vi tidligere vore forskellige produkter enkeltvis. Men vi har i længere tid arbejdet på at integrere alle produkter tættere på tværs af et fælles "framework". Det nye Series 7, som vi lancerede i slutningen januar, omfatter softwareværktøjer til rapportering, analyse, forespørgsler og såkaldt metadata management. Dertil kommer produkter til visualisering af data, scorecarding og ETL-funktionalitet (Extraction, Transformation og Loading), siger Ron Zambonini.
Fælles for samtlige af disse ledelsesværktøjer, er at de kan forvandle data til viden, der kan bruges som et vigtigt beslutningsgrundlag.
Cognos går efter at blive den største leverandør af BI i Europa i løbet af de kommende tre år. Ifølge Ron Zambonini har selskabet allerede et rigtig godt tag på de største markeder, for eksempel i Tyskland, Storbritannien og Sverige. Og selvom Cognos i 2001 lukkede i Danmark, Norge og Italien, så tror selskabet på, at de kan lykkes.
- Jeg ved godt, at SAS har godt fat i Danmark. Men billedet er ikke det samme internationalt. Her er de primære konkurrenter Business Objects, Brio, Microstrategy, Microsoft og Oracle blandt flere andre. Ifølge vore egne beregninger har vi en global markedsandel, der ligger på 42,2 procent, mens Business Objects sidder på 35,3 procent, siger Ron Zambonini.

Billedtekst:
Ron Zambonini, topchef i Cognos: - Det er ikke længere nok at have en stærk portefølje af enkeltstående BI-produkter. De skal spille sammen og fungere på tværs af et fælles framework.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere