Rigtige mænd skal tage backup på farten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. marts 2002.


Partner-kampagne skal sætte gang i salget af CA's mobile backup- løsninger.

Rigtige mænd tager ikke backup. Vi lader billedet stå et øjeblik. For softwarekoncernen Computer Associates (CA) har planer om sammen med sine partnere at ændre på det.
Sammen med partnere i Norden vil CA de kommende måneder gennemføre en marketingkampagne for at sætte gang i salget af løsninger med selskabets mobile backup-applikation. Kampagnen er udviklet af CA's nordiske organisation med hovedkvarter i Holte nord for København.
Her er Henrik Jensen ansvarlig for salget af koncernens storage software. Men han peger på, at alt for meget storage-snak i disse måneder handler om store forkromede løsninger, som først bliver virkelighed længere ude i fremtiden.
Usikrede data
- Vi ved, at i mange virksomheder ligger mellem 40 og 80 procent af de forretningskritiske data på bærbar- eller hjemme-pc'er. Vi ved også, at der ikke bliver lavet regelmæssig og systematiseret backup på data fra ret mange af disse pc'er, siger Henrik Jensen.
Derfor ønsker CA nu at skubbe på salget af Brightstor Mobile Backup, der er en applikation, som fra en kundes IT-administrator nemt kan installeres og sættes op til at gennemføre automatisk backup, når en bærbar eller en hjemme-pc kobles på internettet. Applikationen måler trafikken og udnytter den båndbredde, som maskinen ikke lægger beslag på.
- Det er den oplagte løsning for store virksomheder, men også et godt sted for små virksomheder at starte arbejdet med datadicsiplin. Derfor støber vi kuglerne for forhandlerne fra annoncemateriale, hjælp til telefonisk opfølgning ude hos forhandlerne, seminarer og så videre, fortæller Henrik Jensen.
Timingen fin
Selvom de fleste forhandlere har ondt i annoncebudgettet lige nu, så mener Marianne Selch, der er Indirect Marketing Manager i Computer Associates, at det giver god mening at gennemføre kampagnen nu.
Først og fremmest fordi kampagnen drejer sig om datasikkerhed.
- Generelt kan vi så sige, at jo mere grydeklar en kampagne er desto større er sandsynligheden for, at partnerne ønsker at bruge penge på at være med, uanset lavkonjunktur eller ej, siger Mariann Selch.
Cirka 130 forhandlere i Danmark og hver af de øvrige nordiske lande vil få tilbudt kampagnen for Brightstor Mobile Backup. Og Henrik Jensens succeskriterium er ti gennemførte kampagner med annoncer, seminarer og opfølgning i hver af de nordiske lande.

Billedtekst: Rigtige mænd tager ikke backup - men det skal de til. Derfor har CA's nordiske kontor i København designet en kampagne, der skal sætte skub i forhandlernes salg af mobile backup-løsninger baseret på BrightStor Mobile Backup.

Boks:
1244 produkter
Computer Associates tilbud til markedet består af 1.244 produkter organiseret under mærkerne Unicenter, eTrust, BrightStor, AllFusion, Jasmine og CleverPath.
BrightStor omfatter CA's storage-løsninger, der består af produkterne Mobile Backup, ARCserve, Enterprise Backup, High Availability og Ressource Manager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere