Kølig modtagelse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. marts 2002.


Praktiske opgaver forhindrede Asetek i at forberede sig optimalt til sidste års Cebit-messe.

For den lille nordjyske hardware-udvikler Asetek blev alt det praktiske omkring Cebit-messen 2001 for stor en mundfuld.
Virksomheden, der udvikler og leverer cpu-kølere primært til den grafiske branche, var med på IT-Brancheforeningens fællesstand, men arbejdet med at få konfigureret prototyper til messen var så krævende, at der ikke blev tid til at få aftalt møder.
- I modsætning til 90 procent af deltagerne på fællesstanden skulle vi præsentere hardware, og for en lille virksomhed som os, der dengang kun talte seks mand, gik meget af tiden med at få netværket op at køre og med at konfigurere maskinerne. Vi druknede simpelthen i praktiske opgaver, siger Martin Scousboe, der er salgs- og marketingchef i Asetek.
Hjælp fra konsulatet
Han forklarer, at Aseteks målsætning med deltagelsen på messen ikke var tydeligt nok formuleret inden, og at man til dette års messe har forberedt sig betydeligt bedre end sidste år.
- Vi har med al tydelighed erfaret, at succesen på Cebit er direkte proportional med de aftaler, man har booket på forhånd. Forstået på den måde, at det ikke nytter noget for os at tage med på Cebit uden kalenderen fyldt, siger Martin Scousboe.
Derfor har Asetek for alvor forberedt sig inden Hannover-messen, der i år starter den 13. marts.
- Vi har hele januar skudt os ind på hvilke virksomheder, det kunne været frugtbart at mødes med på Cebit. Vi har fået hjælp af Generalkonsulatet og Udenrigsministeriet, og dermed har vi genereret mellem 10 og 15 leads, som vi nu forfølger, lyder det fra Scousboe.
Privatsegmentet lagt på køl
I modsætning til sidste år forsøger Asetek nu udelukkende at ramme de tyske systemintegratorer og VAR'er, der i forvejen leverer high-end arbejdsstationer.
Sidste år havde Ålborg-virksomheden en stand-alone kabinetkøler målrettet mod privatmarkedet med på standen, men erkendelsen af, at den afsætningsstrategi ikke var brugbar over for partnere, er salget til privatsegmentet lagt på køl.
- Vi skal ikke ud i massedistribution, men bruger den helt traditionelle måde, at komme i kontakt med de få, fokuserede, potentielle partnere. Vi ringer til dem, sender derefter materiale, laver en opfølgning, og først derefter aftaler vi et møde med dem, siger Martin Scousboe.
Asetek deltager ikke på den danske fællesstand i år, fordi virksomheden stik imod sædvane har fået en selvstændig deltagelse på Asus store stand.
Asus sender mellem otte og ti millioner bundkort på markedet hvert kvartal, og partneraftalen med Asetek betyder, at cpu-køleren bliver præsenteret i sammenhæng med Asus andre produkter.
CPU-køling skal primært være med til at forbedre processorens hastighed, men også være med til at forhindre, at data går tabt, fordi en pc'er bliver overophedet.
Sidste år lokkede Asetek med verdens hurtigste CPU, der runder 2GHz. Hvis virksomheden igen i år vil have sådan en verdensnyhed i ærmet, skal den op og runde 3GHz, men det ønsker Martin Scousboe endnu ikke at løfte sløret for.

Billedtekst: Martin Scousboe fra Asetek var ved at drukne i praktiske opgaver op til sidste års Cebit-messe. Derfor tog han til messen med en tom kalender, og det skal være anderledes i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere