Det er sværest at skabe tryghed

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. marts 2002.


De tolv ansatte i baggårdshuset på Vesterbrogade i København har fået hård hud på kroppen. De seneste års fortumlede tilværelse med forskellige ejere, navne og formål har sat omstillingsevnerne på prøve.
Men nu er roen faldet over reklamefolkene hos Elsass, Wagn & O., fortæller bureauets direktør Lars Rohde.
Han selv er tidligere divisionschef i eHuset og blev i forbindelse med konkursen ansat i bureauet af eHusets tidligere direktør Claus Erik Christoffersen og Kim Elsass.
Umiddelbart var der to store indbyrdes afhængige opgaver af tage fat på: At få kunder i butikken igen og skabe tryghed blandt medarbejderne.
- De ansatte sad med en stor uvished. Her i huset fik vi jo ikke mange informationer fra eHuset i Herlev, siger Lars Rohde.
Og selvom det blev besluttet, at bureauet skulle køre videre, var det alligevel usikkert, hvem der skulle tjenes penge til. Firmaet forblev nemlig i konkursboets varetægt et stykke tid, fortæller Lars Rohde.
Men efter at Erik Christoffersen og Kim Elsass købte firmaet tilbage i november sidste år er situationen væsentlig mere afklaret. Samtidig er kunderne kommet til.
Lars Rohde mener, at det skyldes, at bureauet ikke som andre i branchen fokuserer ensidigt på branding.
- Vi fokuserer i modsætning til vores konkurrenter direkte på at hjælpe vores kunder med at skabe større indtjening. Her tager vi hele virksomhedens kommunikationspolitik under samlet behandling, forklarer Lars Rohde. Han har selv 15 år i IT-branchen bag sig og startede i sin tid som software-programmør. Har siden desuden været sælger og leder i IT-branchen.

Boks:
elsass wagn & O
Reklamebureauet Elsass Wagn & O. blev oprindeligt dannet af udskilte aktiviteter hos DDE. Senere blev det optaget igen, da DDE ændrede navn til eHuset. I forbindelse med konkursen blev halvdelen af de cirka 20 ansatte, som arbejdede hos eHuset i Herlev, fyret. De øvrige ansatte, som boede på Vesterbrogade, fortsatte aktiviteterne under boet. I november 2001 købte Kim Elsass og Erik Christoffersen (der er far til eHusets tidligere 51-årige direktør Claus Erik Christoffersen) firmaet tilbage via et "earn out", hvor købesummen bliver betalt over to år med et beløb afhængig af resultatet. Der mangler fortsat at blive betalt 1,3 millioner kroner til eHusets konkursbo.

Billedtekst: -Det tog lidt tid at få beroliget de ansatte i vores bureau. De skulle først lægge uroen omkring eHuset bag sig, siger direktør Lars Rohde, som er tidligere divisionschef i eHuset.
Kunder og medarbejdere skulle først beroliges hos reklamebureauet Elsass, Wagn og O.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere