Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.
Unicomputer i Greve er langt med udvikling af elektronisk valgsystem. Det nuværende manuelle system er alt for usikkert, siger direktøren.
Vagn Schou, indehaver af computerfirmaet Unicomputer, har i årevis været tilforordnet ved både folketingsvalg kommunevalg og diverse afstemninger. De mange manuelle arbejdsgange i forbindelse med stemmeafgivningen og stemmeoptællingen har fået Vagn Schou til at tænke på, om det ikke kunne gøres bedre.
- Det nuværende system er ikke sikkert nok. Der er alt for mange muligheder for at der kan opstå fejl, siger han.
Vagn Schou har selv overværet valghandlinger, hvor der har været uregelmæssigheder omkring optællingen, der har betydet, at man ikke har kunnet afstemme selve de afgivne stemmesedler 100 procent med antallet af afgivne stemmer.
- Det fik mig til at tænke på, at man burde kunne lave et system, hvor man bruger elektronikken til at eliminere fejlene, fordi man har fuldstændig styr på, hvem der afgiver sin stemme, og senere hen, når valghandlingen er overstået, få resultatet på få sekunder, siger han.
Tryk på skærm
Vagn Schou forestiller sig, at man bibeholder tanken med valgborde og afstemningsbokse, men allerede ved valgbordet starter teknikken.
Valgkortet skal i fremtiden påføres en stregkode, der gør det lettere for de tilforordnede at registrere, hvem der kommer for at stemme, så en person ikke kan stemme to gange.
I stemmeboksen er der en tablet-pc med berøringsfølsom skærm, hvor der står, hvilket valg der er tale om. Er det et folketingsvalg, vil de opstillede partier være listet på skærmen.
Ved et tryk på et parti kommer de opstillede kandidater for partiet frem, og man kan vælge at stemme personligt eller blot at lade stemmen gå til listen. Et tryk på OK afslutter valghandlingen, og den stemmeberettigede kan forlade valghandlingen.
Foruden sikkerheden om, at ingen kan stemme to gange, peger Vagn Schou på den kolossale fordel, der ligger i selve optællingen.
Når valglokalet lukker, er det kun at trykke på en knap for at tælle alle stemmerne op. Slut med snesevis af tællere, der løber mellem hinanden og lægger stemmesedler i stakke og tæller og tæller og tæller igen.
Men Vagn Schou mener også, der er langt større perspektiver i udnyttelse af valghandlingen.
- Man kan i forbindelse med et valg også sørge for, at man centralt får registreret en biometrisk identifikation på hver enkelt dansker. Over 60 procent af befolkningen møder op til et valg, hvilket giver en enestående lejlighed til at sikre et kvalificeret certifikat til alle danskere, hertil kommer muligheden for at etablere en biometrisk database, siger han.
Kan bruge fingeraftryk
En biometrisk database kan blandt andet betyde slut med sygesikringsbeviset, idet man blot bruger sit fingeraftryk eller en iris-scanning som identifikation, når man går til lægen, bliver indlagt på hospital eller låner bøger på biblioteket. Den biometriske scanning knyttet til cpr-nummeret sørger for elektronisk at registrere, hvem der er tale om.
- Med de nye systemer er det muligt at lave en identifikation på baggrund af biometri i løbet af et enkelt sekund, selv om der er tale om meget store databaser. Og med antallet af danskere får vi aldrig en rigtig stor database, siger Vagn Schou.
Han er i øjeblikket i kontakt med universiteter i Europa og USA med henblik på at samle erfaringer om elektroniske valgsystemer og anvendelse af biometrisk identifikation.
Vagn Schou har endnu ikke fundet en kommune, der er interesseret i at anvende hans system, men har dog henvendt sig til Indenrigsministeriet for at gøre opmærksom på de nye elektroniske muligheder.
Positivt
Valgkonsulent i Indenrigsministeriets Valgsektion Anne Birte Pade oplyser, at der ikke findes aktuelle planer om indførelse af elektroniske afstemninger.
- Folketinget har behandlet spørgsmålet i 1993, men jeg er sikker på, at hvis der kommer en kommune, der er interesseret i at gennemføre et valg elektronisk, vil vi se positivt på det, siger hun.
Anne Birte Pade er dog ikke overbevist om, at et elektronisk gennemført valg bliver mere sikkert end et manuelt, blandt andet fordi et elektronisk system ikke er gennemskueligt på samme måde som et manuelt system.
- Det betyder bare, at det er nogle tekniske eksperter, der har mulighed for at snyde med valghandlingen, og i og med at et elektronisk system ikke er så gennemskueligt, kan det være meget sværere at opdage, siger hun.
Anne Birte Pade oplyser endvidere, at der findes eksempler på elektronisk gennemførte valg både i Danmark og i udlandet.
I blandt andet Oslo i Norge betød nedbrud i teknikken en blokering for hele valghandlingen.
- Når der er valg, skal tingene bare fungere, og der er ikke plads til, at teknologien ikke virker. Et manuelt system kan ikke bryde ned på samme måde, siger hun.
Billedtekst: - Det nuværende manuelle valgsystem er ikke sikkert nok. Derfor bør man indføre et
elektronisk valgsystem, hvor man for eksempel også
anvender biometrisk
identifikation, siger
indehaver af
Unicomputer
Vagn Schou.
Foto: Torben Klint