USBluetooth

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.


Der kræves kun en fri USB-port og en 3Com USB Bluetooth til at få ens pc på Bluetooth trådløst lokalnet. Det giver muligheder for nem filudveksling med bærbare computere.

Den ligner en digital udgave af kaptajn Haddocks pibe, men 3Coms lille USB Bluetooth-enhed er absolut ikke nogen tegneserie-enhed. Den giver computere en mulighed for at kommunikere med Bluetooth-enheder, bare der er en ledig USB-port på computeren.
Derved kan stationære maskiner og bærbare pc'er uden Bluetooth nemt sættes op til at bruge dette personlige netværk
Nu er de færreste netværk specielt interessante, hvis der kun er en maskine i dem. Og der ikke så meget ved, at anvende ens mobiltelefon til en internetforbindelse fra ens stationære pc, men 3Com satser da også mere på computer til computer-kommunikation med denne enhed.
Snedig filoverførsel
Der er en lille snedig applikation med til filoverførsel, sådan at det er nemt at flytte filer til en bærbar med Bluetooth fra en stationær pc.
Et forsøg med at bruge en lidt ældre udgave af filoverførselsprogrammet Laplink gik ikke specielt godt. Det virkede, men ikke overbevisende. 3Com betoner her, at applikationerne skal være programmeret specielt til Bluetooth på grund af mikro-netværkets funktioner til fejlkorrektion og sikkerhed.
Om ens eksisterende applikationer kan anvende Bluetooth-netværket er muligt, men ikke altid sikkert. Derfor leverer 3Com denne filoverførsels-applikation med enheden.
Det viste sig hurtigt at være en rar ting let at kunne flytte filer fra ens stationære pc til en bærbar pc. Powerpoint-filer, adresselister og PDF-filer fløj gnidningsløst gennem luften med de 1 Mbit/s, som er den maksimale overførselshastighed.
Og en applikation som Unreal Tournament, der netop er beregnet til at overføre data over dårlige telefoner klarede sig også fint med de 1Mbit/s.
Kabel-erstatning
Opsætningen er nem, men ikke simpel. Fint nok at 3Com har fabrikeret en samlet installation, men det havde været bedre, hvis der ikke var fire/fem underinstallationer, hvoraf nogle af dem tager deres tid uden livstegn eller status.
En Bluetooth-forbindelse er jo ment som en erstatning for et kabel, og derfor må installationer gerne være simple som opstarten af en skruetrækker, og anvendelsen hammer-simpel.
3Com har sat prisen på enheden til omkring 1.400 kroner inklusiv moms, hvor et almindeligt kabel koster omkring en tiendedel.
Men det skal være indrømmet, at det er smart at kunne slippe for de kabler, som binder en.
Flere oplysninger: www.3com.dk

Billedtekst: Enheden er snedigt designet, således at den både kan bruges med et kabel eller direkte sættes i USB-porten på for eksempel en bærbar.

Boks: +
Nem Bluetooth USB-adapter
Nydeligt design
Glimrende software
-
Lidt kryptisk installation




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere