Tre kolde gigahertz fra kassen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. marts 2002.


Danske Asetek er repræsenteret flere steder på årets Cebit-messe med en 3 GHz-pc og deres patenterede processor-kølesystem.

Det lille danske firma Asetek, viser deres patenterede processor-kølesystem på tre forskellige stande. Hos tyske Pyramid kan man købe en 3 GHz Pentium 4-pc med hjem, mens Asus bruger kølesystemet til at demonstere P4B266-bundkortet.
Et køleskab i pc'en
Kølesystemet, der bruges til at hæve hastigheden på Pentium 4-processoren helt op til 3 GHz, har Asetek selv opfundet og patenteret. De kalder det VapoChill, og det er baseret på samme grundlæggende princip som et køleskab, blot er dimensionerne anderledes.
Ved at køle processoren ned til cirka minus 10 grader, bliver det muligt at hæve klokfrekvensen langt over de hastigheder, man ellers ser i butikkerne. Intels hurtigste Pentium 4 kører således i dag med 2,2 GHz, og den har Asetek altså fået til at køre 36 procent hurtigere - 3 GHz.
Blandt Aseteks samarbejdspartnere finder man verdens største bundkort-fabrikant - Asus, og en af verdens største grafikkort-fabrikanter - ATI.
Asus viser på deres stand en 3 GHz Pentium 4-arbejdsstation baseret på deres P4B266-bundkort, mens ATI har valgt en 2,65 GHz Pentium 4 til at vise, hvad deres Fire GL8800 kan gøre for en grafisk arbejdsstation.
Vil man have en 3 GHz-pc med hjem, bliver det fra tyske Pyramid, der sælger en maskine med en 3 GHz Pentium 4, 512 MB DDR-ram, Elsa Gloria III-grafikkort, en Fujitsu 73 GB Ultra-160-SCSI-harddisk og DVD-drev for 5.990 euro. Om de 36 måneders onsite-garanti også gælder i Danmark melder historien ikke noget om.
Herhjemme kan man til gengæld købe 3 GHz arbejdsstationer med Aseteks kølesystem fra Frontwave. Her er den sat sammen med 1024 MB RDRAM og et Wildcat II 5000-grafikkort. De kan dog også levere andre konfigurationer.
Katten og musen
At det går meget, meget hurtigt i processor-verdenen, viste Intel på deres nyligt afviklede udviklerkonference. Her demonsterede de netop en 3 GHz-Pentium 4-pc. Men i modsætning til Aseteks pc, var den luftkølet, som man kender det fra almindelige pc'er. Den kan godt nok ikke købes i butikkerne endnu, men teknologien eksisterer.
Og med specialkøling når Intel helt op på 4 GHz. Men igen; naturligvis ikke i pc'er, der er til salg endnu.

Billedtekst: På tyske Pyramids stand kan man købe en 3 Ghz-pc, baseret på Pentium 4 og kølesystem fra danske Asetek. Kølesystemet hedder VapoChill og fungerer som et køleskab. Foto. Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere