Notebook-trends anno 2002

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. marts 2002.


Det primære fokus hos de fleste notebook-leverandører vil ligge på værdi frem for innovation i år. Priserne vil flade ud eller måske endda stige, spår analysefirmaet Gartner.

Muligheden for at kommunikere trådløst med et trådløst LAN i for eksempel virksomheden eller lufthavnen, bliver i 2002 standard på notebook-markedet. Og det er ifølge, analysevirksomheden Gartner, den vigtigste enkeltstående teknologiske forandring at være opmærksom på i år.
Herudover vil de fleste af de større leverandører af bærbare fokusere på at tackle stigende priser på komponenter og den voksende standardisering på markedet.
Det, mener Gartner, vil resultere i et skift i fokus fra innovation til værdi. For alt imens notebook-pc'erne er på vej til at blive hyldevarer, vil mange leverandører søge bort fra at differentiere sig selv på teknologisk nyskabelse og i stedet betone markedsføring og områder som service, pålidelighed og fleksibilitet.
Her følger Gartners bud på, hvad der i år 2002 kommer til at sætte dagsordenen på det globale markedet for notebook-pc'er.
Trådløs kommunikation
Muligheden for at kommunikere trådløst fra den bærbare er på vej til at blive standard. Stort alle de større notebook-leverandører vil bygge trådløs funktionalitet ind i mindst Èn bærbar model eller, for nogles vedkommende, hele produktlinien. Denne udvikling sker for at imødekomme den voksende gruppe kunder, der benytter trådløse LAN i virksomheden, lufthavnen eller andre offentlige steder.
Bluetooth
Bluetooth-teknologien lover at gøre det langt lettere at forbinde periferi-enheder til bærbare pc'er. Alt tyder på, at der i årets løb vil indfinde sig flere og flere Bluetooth-produkter. Men Gartner advarer imod, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig med standardisering på området, hvilket kan skabe kompatibilitets-problemer ude hos slutbrugerne.
Komponentmangel vil bremse prisfald
Priserne på bærbare pc'er faldt markant i 2001. Ikke mindst fordi omkostningerne i forbindelse med hukommelse og fladskærme dalede. Men priserne på hukommelse har nået bunden og er på vej op igen nu. Parallelt med denne udvikling har flere leverandører meldt om mangel på 15 tommer skærme til de bærbare, hvilket blandt andet hænger sammen med den stærke efterspørgslen efter flade desktop-skærme. Gartner vurderer, at begge disse faktorer kan føre til højere priser på bærbare.
Industrielt design bliver afgørende
Stort set alle de største notebook-leverandører har åbent udtalt, at notebook pc'er til både privat og erhvervsmarkedet er at betragte som hyldevarer. Akkurat som det er tilfældet på andre markeder med højt standardiserede produkter, vil de enkelte leverandører fokusere på at opnå større operationel effektivitet. Derudover vil der blive lagt større og større vægt på at skabe smarte produkter, der formår at vække genkendelse hos kunderne.
Diskettedrev bliver valgfrit tilbehør
Diskettedrevet bliver mindre og mindre væsentligt for hovedparten af notebook-brugerne. Derfor vil mange leverandører i 2002 vælge, at eliminere diskettedrevet for at reducere pris og vægt. Men leverandørerne vil stadig tilbyde eksterne diskettedrev selvom de ikke vil bliver en del af basis-konfigurationen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis