Moms på downloads bliver en realitet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. marts 2002.


Billedtekst: Myndighederne vil gerne holde øje med og opkræve moms på de handler, der foregår 100 procent digitalt.
For eksempel download af billeder som dette.

Direktiv om moms på digitale ydelser på vej. Der vil blive momset forskelligt, alt efter om online-sælgeren befinder sig i EU eller uden for.

Efter flere år i tænketank er EU's politikere blevet enige om at gennemføre regler om moms på køb af digitale produkter i EU.
Midt i februar blev der vedtaget et nyt direktiv om moms på digitale ydelser.
Direktivet er endnu ikke udstedt, men kontorchef i Skatteministeriet Karsten Aasberg Karlsen oplyser, at de væsentligste punkter er på plads, og at reglerne vil gælde fra juli næste år.
En afgørende nyhed er, at momsen helt fjernes ved salg af digitale ydelser ud af EU, det vil sige fra firmaer i EU til forbrugere uden for.
Når der sælges digitale ydelser inden for EU's grænser kommer to forskellige principper til at gælde. Et forbrugerlandsprincip, som firmaer uden for EU skal følge. Og et oprindelseslandsprincip, som firmaer i EU skal følge.
Ifølge forbrugerlandsprincippet skal der betales moms til det EU-land, hvor forbrugeren bor og efter dette lands sats.
Efter oprindelseslandsprincippet skal der betales moms efter reglerne i det land, det sælgende firma befinder sig i.
Momsforskelle stadig
en hindring
Reglerne skal egentlig sikre, at konkurrencevilkårene mellem EU-virksomheder og virksomheder uden for EU bliver mere lige. Men man kan ikke løbe fra, at danske virksomheder fortsat rammes af den høje danske moms.
- Det kan jo ikke helt udelukkes, at momsshopping i EU vil finde sted, da der er momsforskelle landene imellem. Men EU-politikerne kunne foreløbig kun blive enige om at anvende et forbrugerlandsprincip for firmaer uden for EU, der sælger ind i EU, siger Karsten Aasberg Karlsen.
Såvel IT-Brancheforeningen som Dansk Handel og Service er tilfreds med de forbedrede konkurrencevilkår for EU-virksomheder i forhold til virksomheder uden for EU.
- Det er et skridt i den rigtige retning. Den høje danske momssats er dog stadig en ulempe for de danske virksomheder. Derfor vil en ens momssats i hele EU være det eneste rigtige på længere sigt, siger juridisk direktør Kim Munch Lendal, Dansk Handel og Service.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere