Danskere vil ikke købe Siebels ERM-software

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. marts 2002.


Ingen danskere har endnu købt Siebels personale-software, ERM. Det er de heller ikke på vej til, mener IDC og to partnere.

Der er næppe lagt op til, at Siebel får en bragende succes med salget af de ny ERM-applikationer.
Foreløbig er der ingen i Danmark, der er faldet for ERM-softwaren, oplyser Siebels marketingansvarlige for Norden Lars Troldahl.
Hos Siebels konsulentpartner Ementor i Danmark er direktør Søren Bolvig heller ikke særlig optimistisk, hvad angår produkternes salgspotentiale herhjemme.
- Det er ikke oplagt at bruge Siebel til personaleadministration. Der er jo andre leverandører som Oracle og IBM, som tilbyder det. Desuden er Siebel jo mest kendt for sine CRM-applikationer, siger Søren Bolvig.
Intet behov
Softwarehuset Navision, der sælger Siebels CRM-software til mellemstore virksomheder, tror heller ikke på, at kunderne vil efterspørge Siebels ERM-applikationer her og nu.
- De danske kunder har endnu ikke et udtrykt behov for ERM. Det vil nok først være relevant om to-tre år. Vi tilbyder derfor ikke ERM på nuværende tidspunkt og har heller ikke planer om selv at udvikle den slags software, siger Navisions CRM-ansvarlige Marianne Damgaard Broeng.
IDC's danske chefanalytiker Susanne Arildsen tror, at det generelt bliver svært at sælge software, der skal højne medarbejdertilfredsheden.
- Det er jo typisk helt andre ting, som gør folk tilfredse, siger hun. Hvad angår Siebels muligheder, lyder det:
- Siebel er jo mest kendt for at levere CRM-software og software generelt til store kunder, og dem er der jo ikke mange af herhjemme.
Bruger direkte markedsføring
Men Siebel er ikke til at slå ud. Uanset hvad kunderne måtte mene, påtænker Siebel at markedsføre sine ERM-applikationer i Norden. Og det skal ifølge Siebels Lars Troldahl ske via direct marketing.
Der vil ikke ske nogen bred annoncering, men Siebel vil gå direkte til sine eksisterende kunder og opsøge de kunder, som kunne have gavn af det.
Siebel sælger som hovedregel selv sine licenser. Implementering overlades typisk til større konsulenthuse og systemintegratorer. Er der danske partnere, som har specialiseret sig i software til pleje af personalerelationer, vil de blive inddraget i salg af Siebels ERM 7.

Boks: Markedsleder på CRM
Siebel er ifølge Businessweek og flere analytikere global markedsleder inden for CRM-software. Siebel blev etableret i 1993 og børsnoteret på Nasdaq i 1995. Firmaets indtjening (revenue) ligger på omkring 1,8 milliarder dollars og firmaet har godt 8.000 ansatte fordelt på 40 lande. Magasinet Fortune anser Siebel for være blandt verdens 100 hurtigst voksende firmaer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere