Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. marts 2002.
Det er interessant at se konflikten mellem masseproduktion og individualisme i vores IT-verden. En pc er en pc, og vel at mærke en pc, der er ens for alle. Tykke, tynde, høje og smalle. Vi får alle sammen samme tastatur, mus og diskettedrev udleveret, når der dukker en ny arbejds-pc op. Og sådan ser alle IT-afdelinger gerne, at det fortsætter, for intet er værre end en sky af forskellige IT-enheder, når man skal effektivisere driften. Det støtter pc-fabrikanterne, for det er nemmere med Èn størrelse til alle, når kasserne skal pakkes.
Heldigvis er der talrige muligheder for at købe tilbehør til ens pc, sådan at man kan få den, som man nu ønsker. Der er trådløse tastaturer, kabelfri mus, webkameraer, surroundhøjttalere, nye skærme og alt alt muligt andet. Nogle af tingene er morsomme, som små postkasser der folder en viser ud, når der er e-post. Andre er praktiske som eksterne USB cd-brændere, sådan at man kan tage backup. Og kræver tingene ikke drivere, er IT-afdelingerne normalt ligeglade.
Men der er en ting, der mangler. Og som nogen burde gøre noget ved. Det er fraværet af det klassiske IBM Scalectric tastatur. Det med klak-klak lyden. Tungt som et ondt år, og med et anslag, som giver en helt speciel snurren i fingerspidserne. Det var bare det bedste at skrive på - altså!
Man møder ofte erfarne IT-folk, som indrømmer, at de har været i containeren for at fiske et originalt tastatur op. Og de bekender gerne, at de nægter at bruge andet end dette tyve år gamle klakke-bræt.
Trådløst er dejligt, men af årsager, som kun tastaturfabrikanterne forstår, er anslaget på samtlige af slagsen, som at taste på en død fisk. Kigger man i computerbutikker efter et nyt tastatur, får man præsenteret den ene mærkværdighed efter den anden, hvor der er irrelevante knapper til aktivering af dvd-afspillere, browsere og alt muligt andet gøjl. Men anslaget - det er ofte af tast-på-karklud-følelsen.
Dette skrives på et Olivetti-tastatur til 25 kroner, købt i Metro, fordi det har bare antydningen af det rette klak indbygget.
Men der må gerne være en kvik fabrikant, der gør IBM klak-kunsten efter og lige husker at gøre det trådløst, for vi er nogen herude, som venter på det.
