ATI udfordrer Intel på chipsæt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. marts 2002.


Med fem nye chipsæt med indbygget grafik til både Athlon og Pentium 4-platformene udfordrer ATI Intel og de andre spillere på chipsæt-markedet

ATI benytter sig nu af deres ekspertise inden for grafikkort til at bevæge sig ind på det konkurrenceprægede chipsæt-marked, der i dag domineres af Intel, Via og Sis.
Indbygget grafik
ATI's chipsæt har indbygget grafik, og ATI's grafik-ekspertise taget i betragtning forventer mange, at hastigheden den indbyggede grafik bliver noget højere end tilsvarende løsninger fra for eksempel Intel.
Ifølge ATI er det kernen fra Radeon 7000-serien, de har brugt, men hvor hurtig grafikken præcis bliver, må en test vise.
ATI's konkurrent på grafik-markedet, Nvidia, lancerede sidste år tilsvarende chipsæt, men har ind til videre kun haft begrænset succes med disse, selvom grafik-hastigheden var højere end i blandt andet Intels tilsvarende chipsæt.
Fem chipsæt
I modsætning til Nvidia har ATI licens til at lave chipsæt til både Athlon og Pentium 4-platformene - Nvidia har ind til videre måttet holde sig til Athlon.
I alt er der tale om hele fem nye chipsæt - tre til Pentium 4 og to til Athlon XP. Fælles for de fem er, at de understøtter PCI 2.3, PC266 DDR-ram, USB 2 og har indbygget lyd- og netkort.
På Pentium 4-platformen drejer det sig som Radeon IGP 330/340 til stationære pc'er og Radeon IGP 340M til bærbare. På Athlon-platformen hedder chipsættene IGP 320 til stationære og IGP 320M til bærbare.
De fem chipsæt skulle være klar omkring sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere