En dør på klem for fornyelse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. april 2002.


Påsken bragte i år løfter om lunere temperaturer - muligvis også for den for IT-sektoren så vigtige telebranche. Fusionen mellem svenske Telia og finske Sonera rummer potentialet for fornyelse i den danske televerden - med alle mulige forbehold: Det er som bekendt ofte set, at de første varme forårsdage har skuffet, og at det, vi troede var begyndelsen til en lang vækstperiode, er blevet afløst af kold stilstand.
For telesektoren har det været en lang vinter præget af vigende regnskaber og af nedskæringer. Hovedproblemerne er, at selskaberne har overinvesteret og er blevet straffet på børserne.
Telia har i forvejen ikke haft nogen særlig succes i Danmark. De kom godt fra start som forvalgs- og fastnet-telefonselskab, da liberaliseringen begyndte. Men siden er meget gået skævt. Telia Danmark har haft forholdsvis mange udskiftninger blandt ledelsen, og udefra har det set ud som om strategien er blevet lagt om mindst lige så ofte.
Ud fra et teknologisk synspunkt har der dog været lyspunkter. Telia har lagt et fintmasket backbone-net gennem landet, og med købet af elselskabernes infrastrukturselskab Powercom sidste sommer har de fået et særdeles veludbygget infrastruktur-grundlag.
Det har - som hos de øvrige danske teleselskaber - knebet mere med tjenester og indhold at bruge teknologien til - selv om man tager forbehold for Telias nye "bredbåndsunivers" comhjem.dk. Her er det fusionen med Sonera kan tilføre den danske televerden noget.
Det finske teleselskab har investeret i udlandet - især i Baltikum. Men grundlæggende greb de konkurrencen anderledes an end de fleste tidligere de facto-monopoler: De investerede mindst lige så store ressourcer i at starte selskaber, der udvikler teknologi, tjenester og services, som de lagde i at kaste sig ud i opkøbsspillet i udlandet. Mønstereksemplet er sikkerheds- og autentifikationsselskabet Smarttrust, der - blandt andet på grund af nære forbindelser til Nokia - er blandt de førende på mobilområdet. Men Sonera har stået bag en række interessante tjenester i hjemlandet. Der er således grund til at håbe, at fusionen kan skabe grøde inden for danske tele- og IT-tjenester.
Når det alligevel er nødvendigt at tage en række kedelige og kuldslående forbehold, skyldes det, at fusioner er svære - de har en tendens til at lamme de implicerede selskaber i lang tid. Og så har vi vel herhjemme efterhånden en vis skepsis overfor statslige, politisk ledede virksomheder, der driver forretning.
Det bliver i sidste ende nok mest et spørgsmål om temperament, om du vil frygte at nattefrosten vender tilbage eller håbe på sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere