Network Appliance åbner dansk kontor

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 8. april 2002.


Den amerikanske storagekomet Network Appliance, der hidtil har været repræsenteret i Danmark via systemintegratoren ProAct, etablerer sig nu med eget kontor i København.

Network Appliance har på få år skabt sig en anseelig markedsandel på det globale storage-marked. Ikke mindst på markedet for NAS-løsninger (Networked Attached Storage). Nu åbner virksomheden kontor i København.
Hidtil har systemintegratoren ProAct Systems, der har kontorer i samtlige nordiske lande ellers haft solo-agenturet på at forhandle Network Appliance i Norden. Men i august sidste år valgte Network Appliance at åbne et selvstændigt kontor i Stockholm for at betjene markedet, inklusiv partnerkanalen, bedre. Nu bliver det fulgt til dørs med åbningen af et dansk kontor, hvor målet er akkurat det samme.
Ifølge Lars Jönsson, nordisk chef for Network Appliance, kommer etableringen af de lokale kontorer ikke til at ændre på forholdet til ProAct. Han siger, at opbygningen af en lokal tilstedeværelse skal ske parallelt med at de to virksomheder fortsætter samarbejdet.
- ProAct har lagt et stort stykke arbejde i at markedsføre Network Appliance i Norden. Men der ligger stadig en stor opgave for os i at få udbredt markedskendskabet til navnet Network Appliance og de storage-teknologier der gemmer sig i virksomheden. Internationalt set er Network Appliance en kendt spiller på storagescenen, men i Norden er vi druknet noget i ProActs egen markedsføring, siger Lars Jönsson.
Flere til at prædike budskabet
På spørgsmålet om Network Appliance er på udkig efter at rekruttere nye partnere i Danmark, svarer han, at det kan blive aktuelt på langt sigt.
- Ideen bag de lokale kontorer er selvfølgelig, at have et setup på plads, hvor vi kan supportere nuværende og kommende partnere med en stærkere markedsføring. Dertil kommer, at vores kommende og nuværende kunder, der i Skandinavien omfatter Statoil, Nokia, Ericsson og TDC kan betjenes bedre, forsætter han.
Hos ProAct hilser administrerende direktør Jacob Gade både det nye kontor og udsigten til flere partnere velkommen.
- For os betyder kontoret bedre lokal støtte. Og jeg ser overhovedet ikke udsigten til flere partnere som en negativ ting. Network Appliance udgør langt fra hele ProActs forretning, og desuden vil det være en fordel for os, hvis der er flere om at prædike NetApps budskab i markedet, siger han.

Billedtekst:
Jacob Gade, administrerende direktør i ProAct, hilser Network Appliances åbning af kontorer i Danmark velkommen.
- Det er en naturlig udvikling. Nærhed til markedet bliver stadigt vigtigere, hvis man vil være med til at sætte agendaen på det lokale marked. I det forløbne år har vi set flere store spillere på storagefronten etablere sig herhjemme - for eksempel Veritas, siger Jacob Gade.
Foto: Torben Klint

Boks:
Network Appliance
Et af de vigtigste markedssegmenter på storagefronten i øjeblikket er NAS (Networked Attached Storage). På verdensplan er de to toneangivende leverandører på dette marked EMC og Network Appliance efterfulgt af leverandører som Auspex, Compaq, Dell, HP og IBM.
Network Appliance har gennem en årrække været repræsenteret i Danmark gennem systemintegratoren ProAct, der siden sommeren 1998 har udført mere end 1000 installationer i Norden.
Network Appliance udvikler og producerer en stribe NAS-produkter kaldet NetApp filers. Blkandt andre F800 filer series, F740 filer og F86, der hver især går efter forskellige kunde-målgrupper. Network Appliance produkterne deler det samme operativsystem, det såkaldte Data ONTAP microkernel OS.
Network Appliance revolutionerede storage branchen ved at pille både storagedelen og den funktionalitet der administrerede storage-kapaciteten ud af den konventionelle server og i stedet udvikle en ny type selvstændig storage appliance, der kunne tilsluttes netværket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere