Slut med omstillingsanlæg hos Doro

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 8. april 2002.


Doro sælger sin PBX-forretning til Landis. Den negative udvikling i virksomheden skal vendes via fokus på telefoner til private.

Den store svenske telefonproducent Doro, der også har en betydelig markedsandel herhjemme, har med virkning fra den 15. marts solgt den del af virksomheden, der beskæftiger sig med omstillingsanlæg, til Landis ICT Group.
Med salget realiserer virksomheden en strategi, der blev stukket ud i efteråret. Her besluttede Doros svenske ledelse efter et turbulent år, at virksomheden fremover skal satse på konsumentmarkedet.
Den børsnoterede svenske virksomhed præsenterede for nylig et årsregnskab, der viser et underskud på næsten 195 millioner svenske kroner og en nedgang i medarbejderstaben på 20 procent i løbet af 2001.
Medvirkende årsag til det store negative resultat har været, at virksomheden i 2001 fik et par alvorligt fejlbehæftede leverancer med hjem fra Østen, kombineret med en faldende dollarkurs og en fejlslagen flerstrenget strategi.
- Problemet de senere år har nok været, at vi har bredt os for meget. Det tager vi nu konsekvensen af. Vi skærer ind til benet og vil fremover koncentrere os om det, vi er bedst til, nemlig konsument-produkterne, siger Doro Danmarks administrerende direktør, Lars Dahlin.
Det betyder, at der lukkes og slukkes endeligt for Doros produktlinier rettet mod erhvervslivet.
Samtidig samles alle lager- og servicefunktioner i Lund i Sverige. Det betyder, at Lars Dahlin må sige farvel til mellem tre og fem af de 13 medarbejdere, der er tilbage i den danske del af virksomheden, som for et år siden beskæftigede 17 personer.
- Skal jeg se på den positive side af sagen, kan jeg konstatere, at vi fra januar har ligget på indeks 112. Det er første gang i lang tid, vi har været så godt placeret, og det er et bevis på, at vores omstruktureringer fungerer, siger Lars Dahlin.
Stor markedsandel på trådløse
Doro har en samlet markedsandel på salg af trådløse telefoner på 20 procent herhemme. På salget af trådbundne telefoner er den noget mindre.
Virksomheden satser i dag på tre segmenter i Danmark. Det er henholdsvis hypermarkedet, der omfatter forhandlere som Bilka og Silvan, forhandlere af forbrugerelektronik som Fona, Fredgaard og Merlin og endelig netoperatører som TDC og Sonofon.
- Vores produkter er målrettet mod de forskellige segmenter. Audioline er vores lavprisprodukter, mens vi med Doro hæver produktet. Den differentiering er der stor forståelse for hos forhandlerne, siger Lars Dahlin.

Billedtekst:
Doro stopper salget af omstillingsanlæg og vil fremover koncentrere sig om at sælge telefoner til private brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere