CIP udvikler dansk finansielt ledelsessystem

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 8. april 2002.


Det vejlensiske softwarefirma Corporate Information Partners, der i februar fik en tidligere topchef i SAS Institute ombord i bestyrelsen, vil tage konkurrencen op på markedet for finansielle ledelsessystemer.

Det relativt ukendte danske softwarefirma CIP, Corporate Information Partners, hvis hovedkontor ligger i Vejle, er med en omsætning, der sidste år lå på lidt under 20 millioner kroner, ikke ligefrem at betragte som en gigant.
Men mange iagttagere er enige om, at CIP, der i 1999 blev stiftet af tre tidligere ansatte i SAS Institute, må have noget spændende i kufferten.
For i februar meddelte CIP, at canadieren Andre Boisvert, tidligere topchef og daglig leder hos en af klodens største business intelligence-leverandører, SAS Institute, er trådt ind i bestyrelsen for selskabet.
Og at dømme efter CIP's administrerende direktør, Jesper Vork, er det ikke tilfældigt. Han hævder, at CIP er et af de første selskaber på kloden, der har udviklet et finansielt ledelsessystem på Microsoft-platformen, som er hurtigere, billigere og mere fleksibelt end konkurrerende produkter fra for eksempel SAS Institute, Hyperion, Comshare, Cognos eller andre udbydere.
- Det teknologiske skelet i CIP's produkt, Executive Suite, er standard-komponenter fra Microsoft, herunder SQL Server-databasen og Analysis Services OLAP, der både hvad angår skalÈrbarhed og funktionalitet, er i top. På den platform har vi bygget et software-værktøj, der kan anvendes i forbindelse med planlægning, budgettering, finansiel konsolidering samt rapportering og analyse, siger Jesper Vork.
Fra konsulentfirma til
softwareudvikling
Han forklarer, at CIP oprindelig var en konsulentvirksomhed, der hjalp SAS Institute med installation af deres finansielle ledelsessystem, CFO Vision, i store virksomheder. Selv arbejdede Jesper Vork i en årrække med økonomistyring i Lego, hvor han var med til at udvikle CFO Vision. Herefter arbejdede han i en periode i SAS' Skanderborg-kontor, før han stiftede CIP med to kolleger i 1999.
- CIP var i starten 100 procent afhængige af at rådgive kunder om CFO Vision, så derfor var vi interesserede i et godt partnerskab med SAS, hvor vi aktivt kunne bidrage til den fortsatte udvikling af produktet med input. Men det skete ikke og vi blev derfor klar over, at vi havde et problem, fordi det ville være svært at få forretningen til at vokse, siger Jesper Vork.
Derfor valgte CIP i foråret 2001, at tage springet fra konsulentforretning til softwareudvikling. Og det var her kontakten til Andre Boisvert blev etableret.
- Gennem vores mangeårige erfaring med økonomistyring og CFO Vision havde vi de forudsætninger, det kræver at udvikle et nyt produkt. Men vi havde brug for rådgivning. Derfor kontaktede vi Andre Boisvert, der har et væld af erfaring fra topposter i SAS, Oracle, IBM, Cognos og Microsoft.
Andre Boisvert anbefalede CIP at bygge produktet på Microsofts SQL Server og den integrerede Analysis OLAP engine. Og hvorfor han gav den danske virksomhed det råd, svarer han her på.
- Microsoft tilbyder ikke alene en solid platform. De har også en lang tradition for at indgå åbne partnerskaber med software-firmaer, der kan komme CIP til fordel. Derudover er Microsofts strategi altid at forfølge volumen-salget og tvinge priserne ned, ligegyldigt hvilket segment af software-sektoren de vælger at gå ind i. Det giver CIP en kæmpe prisfordel. Faktisk koster en CIP-løsning en fjerdedel af, hvad du normalt ville betale for et finansielt ledelsessystem og det er endda et system med betydeligt færre vedligeholdelses-omkostninger, siger Andre Boisvert.
En af årsagerne til at han gik ind i CIP, var selskabets åbenhed over for partnere.
- CIP er en virksomhed, der tager to meget vigtige filosofier i softwarebranchen alvorligt. Den første er en åben og positiv indstilling til partnerskaber, mens den anden er en villighed til at dele ejerskabet med de ansatte. Derfor glædede det mig, da CIP i 2001 besluttede sig for, at gå deres egne veje, siger han
Udover Danmark har CIP i dag datterselskaber på plads i USA, England og Schweiz. Målet er at dække andre markeder gennem indirekte partnerskaber med relevante systemintegratorer.

Billedtekst:
CIP's administrerende direktør, Jesper Vork, hævder, at CIP er en af de første selskaber på kloden, der har udviklet et finansielt ledelsessystem på Microsoft-platformen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere