Væksthus har vokseværk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 8. april 2002.


Inkubator-fællesskabet Mejlgade 50 i Århus er ved at nå maksimum.

- Lad mig se. Vi er vel 38. Nej 40, eller vent. Det var jo for fem uger siden.
Det går stærkt i netværkshuset MG50, som Danmarks største IT-kontorfællesskab kalder sig selv.
I januar 1999 lejede de to virksomheder Kamikaze og PIL sig ind i stueetagen i Mejlgade 50 i Århus. Et halvt år senere blev de fire etager ovenover indtaget af venner og bekendtes IT-virksomheder, og i januar 2002 rykkede netværksfællesskabet så ind i sidebygningerne Kystvejen 29 og Mejlgade 52-54.
Med inddragelsen af Sydbanks hovedkontor på Kystvejen nåede fællesskabet op på 38 virksomheder, og siden er flere kommet til.
Større krav til hver enkelt
- Det er vigtigt, at man lærer hinanden at kende som virksomhed og som person, hvis man skal drage fordel af at være med i et kontorfællesskab. Hidtil har det ikke været noget problem, men nu, hvor vi breder os ud over flere adresser, stiller det større krav til hver enkelt virksomhed, siger Nicholai Jacobsen, der er medejer af No Zebra ApS, som er en af virksomhederne i MG50.
No Zebra, der laver webløsninger, har været med i MG50 siden sommeren 1999, og ifølge referencelisten har virksomheden fået meget ud af fællesskabet, også på ordresiden.
- Tidligere kunne vi nøjes med at mødes i kantinen eller over en fredagsøl, hvor vi netværkede og fandt på fælles opgaver. Den går ikke længere. Blandt andet derfor har vi netop lavet en profil-brochure, der beskriver hver enkelt virksomheds kompetence, og den bruger vi så også internt til at holde os opdateret om virksomhederne i huset, forklarer Nicholai Jacobsen.
Desuden er det lige blevet besluttet, at hver enkelt virksomhed i kontorfællesskabet skal lave en kort præsentation af deres kunnen på et møde, hvor alle virksomhederne i MG50 er forpligtet til at møde op.
- Det skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan drage nytte af hinanden, som det hele tiden har været meningen med fællesskabet, lyder det fra Nicholai Jacobsen.

Billedtekst:
- Lad mig se. Vi er vel 38. Nej 40, eller vent. Det var jo for fem uger siden, siger Nicholai Jacobsen fra No Zebra (th.) om antallet af virksomheder i MG50. No Zebra deler lokaler og ind i mellem kunder med Ulf M. Gaarsted fra ShiFT Interactive.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere