Psion køber distributør

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 8. april 2002.


Leverandøren Psion Teklogix overtager distributøren Mobi Data inklusiv forhandlere, software og stiftere.

Med øjeblikkelig virkning har Psion Teklogix købt distributøren Mobi Data og ansat de to stiftere Bente Rosenmejer og Jon Kosack.
Overtagelsen kommer efter næsten et års forhandling mellem de to parter, og ingen af dem ønsker at oplyse salgsprisen.
- Med de krav der stilles til distributører nu om dage, er det en naturlig og glædelig udvikling både for os og for vores forhandlere, at vi er blevet enige med Psion Teklogix om en overtagelse, siger Bente Rosenmejer.
Sammen med Jon Kosack stiftede hun i 1990 Mobi Data, der i den seneste tid har fungeret mere som subdistributør for Psion end egentlig distributør.
- Omkring 90 procent af vores omsætning de seneste par år har vi hentet på produkter fra Psion. Så på den måde kommer det ikke til at betyde noget afgørende for vores forhandlere, forklarer Bente Rosenmejer.
Ifølge Psion Teklogix er det nødvendigt med en tættere kontakt til forhandlerne, end det er muligt at opnå gennem en distributør.
- Vores erfaringer siger, at vi oplever størst succes, når vi og kunden, som i dette tilfælde er forhandleren, har en tæt dialog omkring optimering af slutkundens forretningsprocesser, siger Jan Nørret, der er administrerende direktør for Psion Teklogix i Norden. Fremover skal de cirka 50 forhandlere bestille direkte gennem den nordiske kundeservice hos Psion Teklogix i Fredericia. Den distributionsstrategi er ikke ny for Psion Teklogix, som altid selv har håndteret afsætningen af Teklogix' produktsortiment.
- Vi vil gerne i dialog med forhandlerne for at sikre, at de får den optimale uddannelse i vores produkter. Vi ønsker ikke at tage kunderne fra forhandlerne, men vi føler, at de kan rustes bedre, end det er sket hidtil, siger Rikke Johansen, der er marketingansvarlig hos Psion Teklogix.
Hun forklarer, at Mobi Data ikke har haft ressourcer til at håndtere kontakten til forhandlerne optimalt, fordi de gennem de seneste par år har været for få ansatte.
- Overtagelsen af Mobi Data og ansættelsen af Bente Rosenmejer og Jon Kosack, betyder, at Bente Rosenmejer igen kan få tid til at vedligeholde den tætte kontakt til forhandlerne. Samtidig får vi mulighed for at yde forhandlerne hjælp til markedsføring, siger Rikke Johansen.
Lagerfører ikke andres produkter
Med i overtagelsen er softwarepakken MobiWare, som Mobi Data selv har udviklet.
Det produkt vil i fremtiden tage navneforandring og blive tilpasset den nye generation af mobile terminaler, som eksempelvis Netpad og Netbook.
Forhandlerne bliver ikke tvunget til at benytte den software, Mobi Data har udviklet, og da Jon Kosack, der har udviklet softwaren, er kommet med over til Psion Teklogix, vil det stadig være muligt for forhandlerne at få teknisk hjælp til integration baseret på MobiWare.
Overtagelsen betyder dog, at forhandlerne må finde andre steder at købe de produkter fra Fujitsu, Timbatec, Denso, Opticon og Percin, som Mobi Data lagerførte før overtagelsen.

Billedtekst:
Ifølge administrerende direktør for Psion
Teklogix i Norden, Jan Nørret skal overtagelsen af Mobi Data bringe leverandøren i tættere kontakt med forhandlerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere