Pas på forkert brug af copyright

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. april 2002.


Softwareudviklere risikerer fængsel i USA, hvis deres arbejde er på kant med omstridt copyright-lov.

Systemudviklere bør i fremtiden overveje at pakke håndbog i fængselsophold, når turen indledes til USA.
En omstridt amerikansk copyright-lov betyder nemlig, at udviklere risikerer fængsel, hvis deres arbejde strider mod bestemmelserne i Digital Millenium Copyright Act (DMCA).
- Virksomheder skal være opmærksomme på, at når deres medarbejdere rejser til USA, risikerer de at blive retsforfulgt, hvis de har udviklet programmer, der er i strid med DMCA, siger den amerikanske internetadvokat Bill Beilly.
Han er i Danmark for blandt andet at rådgive danske firmaer om retsbeskyttelsen ved overtrædelser af de amerikanske copyright-bestemmelser.
Efter Bill Reilleys opfattelse går DMCA langt videre i sine bestemmelser, end virksomheder er klar over.
Russisk firma i knibe
Det mest berømte eksempel på håndhævelsen af DMCA er den russiske udvikler Dmitry Sklyarov fra det russiske firma ElcomSoft.
Han blev sidste år tilbageholdt af de amerikanske myndigheder i flere måneder, fordi han for sit firma havde udviklet et program til kopiering af Adobe-filer til andre formater.
Programmet indeholdt en omgåelse af kopibeskyttelsen af Adobe-filer, og det var nok til, at Adobe sagsøgte Dmitry
Sklyarov efter DMCA.
- Dmitry Sklyarov har ikke gjort noget forkert i Rusland, men fordi ElcomSofts amerikanske samarbejdspartner havde lagt programmet ud på deres hjemmeside, var det nok til, at myndighederne slog til, da han satte fod på amerikansk jord, siger Bill Reilly.
Han gør endvidere opmærksom på, at myndighederne er interesserede i at presse DMCA så langt som muligt, hvorfor der ikke behøver at være tale om kommerciel udnyttelse af et produkt, før DMCA betragtes som overskredet. Der findes eksempler på, hvordan forskere er blevet truet med DMCA, fordi de har ville afprøve styrken af for eksempel kryptering af adgangskoder.
Seriøse firmaer også udsat
- Det er ikke kun hackerfirmaer, der kan komme i klemme på baggrund af DMCA. Også seriøse firmaer, der for eksempel beskæftiger sig med krypteringsteknologi eller forskere risikerer, at deres arbejder er i strid med DMCA, siger Bill
Reilly.
Sagen mod ElcomSoft fortsætter.
I dag er Dmitry Sklyarov ude af fængslet og tilbage i Rusland, og ElcomSoft har hidtil forgæves forsøgt at få sagen afvist.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere