Beskyldningerne fyger i sag om direktørafgang

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 22. april 2002.


Stifteren af Danmarks ældste Lotus Notes-hus, Johnny Henkel, benægter påstået svindel.

Ifølge Mindcoms svenske direktør, Ola Hansson, har virksomheden i slutningen af marts bortvist sin administrerende direktør i Danmark, Johnny Henkel, på mistanke om såvel økonomisk svindel som brud på software-rettigheder.
- KPMG er i øjeblikket ved at undersøge, hvor stor skaden er, og så må se, om der bliver en sag ud af det. Under alle omstændigheder kan vi ikke have ham ansat i Mindcom efter de ting, der er kommet frem, siger Ola Hansson.
Han henviser blandt andet til, at
Johnny Henkel angiveligt har taget så meget af kildekoden til Lotus Notes Global Calender med fra sin tidligere arbejdsplads, Gedys, at der er tale om et brud på software-rettighederne.
Truer med injuriesag
Johnny Henkel afviser alle rygter om svindel som en smædekampagne imod ham og truer med injuriesager, hvis ikke anklagerne stopper.
- Jeg vil gerne på det kraftigste afvise, at jeg skulle være blevet bortvist. Jeg har selv valgt at sige op, fordi jeg ikke kunne stå inde for de økonomiske dispositioner, vores moderselskab og Ola Hansson foretog. Blandt andet blev der ikke overført penge til os, så vi kunne svare A-skat, og den slags kommer jeg ind at brumme for, hvis jeg ikke protesterer, siger Johnny Henkel.
Han erkender dog, at nogle programmører i den danske afdeling af Mindcom måske har "lånt" lidt for meget af kildekoden, men siger, at han har gjort alt for at undgå det, og at han derfor ikke kan gøres ansvarlig.
- Jeg bliver forfulgt af den virksomhed, jeg tidligere var chef for, (Gedys, red.), som også forsøgte at få nedlagt fogedforbud, da jeg blev ansat som direktør i Mindcom. Det er selvfølgelig smadder irriterende, men jeg kan ikke bruge min tid og energi på den slags virksomheder, siger Johnny Henkel.
Slut med uduelige ledere
I 1991 stiftede Johnny Henkel det danske Lotus Notes-hus Surftech, som han i 2000 solgte til tyske Gedys, hvor han blev ansat som administrerende direktør.
Den ansættelse stoppede i påsken sidste år, hvorefter Johnny Henkel fik job som administrerende direktør i Mindcom Danmark. Siden da har der, ifølge Johnny Henkel, været utallige forsøg på at spænde ben for hans videre karriere.
- Gedys er i økonomisk krise. Moderkoncernen kæmper for at udskyde indsendelse af regnskabet til de tyske myndigheder, og bedre går det ikke i Mindcom. Så er ledelsen i de to virksomheder gået sammen om at finde en syndebuk, og det er blevet mig, forklarer Johnny Henkel.
Han har endnu ikke besluttet sig for, hvad han skal bruge sin fremtid på, nu hvor han ikke længere er i Mindcom, men han fastslår, at han er færdig med nystartede virksomheder.
- Jeg skal ikke arbejde med virksomheder, der har en uduelig ledelse og likviditetsproblemer, men derudover er jeg åben for alt, siger Johnny Henkel.

Boks: Købt og solgt

¥ Johnny Henkel stiftede i 1991 virksomheden Surftech, der specialiserede sig i udvikling af løsninger til Lotus
Notes.

¥ I 2000 solgte Johnny Henkel Surftech til den tyske Notes-udvikler Gedys, hvor han blev ansat som administrerende direktør.

¥ I påsken 2001 stoppede Johnny Henkel som administrerende direktør i Gedys, og efter en måned fik han job som chef for den danske afdeling af Mindcom.

¥ I marts 2002 stoppede Johnny Henkel som direktør hos Mindcom efter eget udsagn på grund af økonomiske uregelmæssigheder og ifølge den svenske chef på grund af mistanke om brud på ophavsrettigheder.

Billedtekst: Johnny Henkel afviser alle rygter om svindel og siger, det er ham, der har sagt op som administrerende direktør hos Mindcom.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere