Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2002.
Dansk Dataforening mener ikke, der er
behov for et særligt EU-direktiv om
patentering af
software.
EU-Kommissionen har sendt et direktivforslag til høring i medlemslandene. Direktivet skal harmonisere reglerne for patentering af såkaldte computer-implementerede opfindelser.
Software kan allerede i dag i et vist omfang patenteres. Det kræver, at softwaren indgår som en del af en opfindelse, og at de almindelige krav om blandt andet nyhed og industriel anvendelighed er opfyldt. Dansk Dataforening mener, at de regler indtil videre er tilstrækkelige.
- Udvikling af software kræver - lige som al anden teknisk udvikling - mange ressourcer i form af tid, penge med videre. Derfor er det rimeligt, at den, der udvikler ny og epokegørende software, kan få sin opfindelse beskyttet ved hjælp af et patent, siger direktør i Dansk Dataforening Tony Franke.
Han mener, at det er fuldt forståeligt, men næppe realistisk, at virksomhederne foretrækker, at alle juridiske tvivlsspørgsmål er afgjort i lovgivningen. Dansk Dataforening er enig i, at der er behov for en afklaring af grænserne for, hvad der kan patenteres.
Ifølge IT-advokaterne Carsten Raasten og Søren Skibsted indskrænker direktivforslaget formentlig adgangen til patentering af software. De to advokater gennemgik forslaget i Computerworld nr. 19 den 5. april. De skriver blandt andet: "Éat forslaget ikke giver adgang til at patentere edb-programmer alene, uden at sådanne programmer er knyttet til en maskine, der kan eksekvere programmet."
Advokaterne understreger, at der fortsat er mange uafklarede spørgsmål, ikke mindst omfanget af indskrænkningen og forholdet til den Europæiske Patentkonvention.
For kompliceret
Dansk Dataforening påpeger, at der er tale om et område, der er for kompliceret til en præcis lovregulering, fordi tingene ofte optræder under uventede og uforudsigelige former.
- Derfor er det i højere grad domstolsafgørelser end lovgivning, vi har behov for, mener Tony Franke.
Dansk Dataforening vil gerne bidrage aktivt og måske også økonomisk til, at der rejses egnede prøvesager, som kan føre til en dansk retspraksis.
I samme forbindelse peger Dansk Dataforening på, at hvis direktivet bliver vedtaget, vil der opstå nye tvivlsspørgsmål, som vil kræve domstolsafklaring.
Det vil i så fald ikke være de nationale domstole men EF-domstolen, der skal tage stilling til spørgsmålene.