Giganterne slutter op om trådløse lokalnet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2002.


IBM indgår et samarbejde med Nokia om udvikling af offentlige trådløse lokalnet, samtidig med at også Intel melder ud, at de vil støtte teknoloien.

Der er grøde i trådløse lokalnet. Særligt i USA er interessen stor for at etablere trådløse forbindelser til internettet til lommecomputere og bærbare. 802.11b-standarden bliver set som en mulighed for at etablere et svar på den europæiske mobilsucces - og vel at mærke et svar med hurtigere trådløse forbindelser inden for et begrænset område.
IBM og Nokia indgår et samarbejde om at støtte etableringen af offentlige trådløse lokalnet. De to selskaber vil tilbyde mobilselskaber og internetudbydere fælles løsninger til opbygning af såkaldte hotspots - området med adgang til internet via trådløst lokalnet for eksempel i hoteller, lufthavne og cafeer.
- For IBM betyder samarbejdet, at de udvider deres tilbud til deres kunder blandt de større koncerner. Mens Nokia kan bidrage med sin ekspertice inden for trådløse lokalnet, siger Riitta Mard fra Nokia.
Samarbejdet ventes dog først at ville føre til egntlige fælles produkter i slutningen af dette år.
Intel investerer
Chipproducenten Intel slutter sig også til de selskaber, der understøtter etableringen af hotspots. Intel vil ifølge marketingdirektør Don MacDonald fra selskabets mobile processor-divison foretage betydelige investeringer i selskaber, der udvikler teknologi til eller etablerer hotspots. Samtidig vil chipgiganten arbejde målrettet på at udvikle nye processorteknologier, der er indrettet til trådløs kommunikation.
- Tjenester er ikke vores hovedkompetenceområde på samme måde som silicium. Derfor vil vi hellere have selskaber, der er eksperter i hotspot-teknologi, til at skabe denne form for tjenester, siger han.
Intel har for nylig sammen med Microsoft etableret det såkaldte Mobility Enablement Program, der skal identificere de vigtigste barrierer for udbredelse af trådløse teknologier. Det drejer sig om problemstillinger som, at de trådløse teknologier skal være enkle at benytte, at det skal være muligt at udskrive regninger for tjenester, brugeren har anvendt, mens han har bevæget sig fra net til net, og at skabe et tilstrækkeligt stort antal brugere med det nødvendige udstyr til at få fuldt udbytte af hotspots.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere