Ingram Micro får F Group for sig selv

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 6. maj 2002.


Efter længere tids overvejelse, har F Group valgt Ingram Micro som distributør.

F Group, der tæller kæderne Fona, Fredgaard og Electric City, har valgt Ingram Micro til at varetage sine IT-distributionsopgaver.
Det betyder, at også de opgaver, som tidligere lå hos konkurrenten Tech Data, med den nye aftale er flyttet over til Ingram Micro.
- Vi tror på, at aftalen med F Group bliver en god forretning for os. Vi har også tidligere haft en del med kæderne i F Group at gøre, men det er helt klart Tech Data, der via sin tidligere aftale med Fona, har leveret langt den største del, siger administrerende direktør Ole Eklund fra Ingram Micro.
Gav underskud for Tech Data
Det faktum får dog ikke Tech Datas administerende direktør, Hans Vitalis, til at ligge søvnløs om natten.
- Det er over et halvt år siden, F Group holdt op med at købe størstedelen af deres varer her. At de nu formelt har valgt Ingram Micro som distributør, generer mig sådan set ikke. For os var det en underskudsgivende forretning, som vi ikke formåede at tjene penge på, og den slags vil vi ikke have. Vi havde heller ikke budgetteret med at få aftalen i hus i vores budget for i år.
Vi vil hellere tjene penge på forretningsområder som storage, netværk og sikkerhed, siger Hans Vitalis.
F Groups administrerende direktør Michael Kjær oplyser via sin sekretær, at valget af distributør er et anliggende mellem F Group og koncernens samarbejdspartnere, og at man derfor ikke ønsker at kommentere sagen.

Billedtekst: - Vi tror på, at aftalen med F Group bliver en god forretning for os, siger administrerende direktør Ole Eklund fra Ingram Micro.
Fotos: Torben Klint

Billedtekst: - Ingram Micros aftale med F Group generer mig sådan set ikke. For os var det en underskudsgivende forretning, siger Tech Datas administerende direktør, Hans Vitalis




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere