Baan omlægger partnerstilen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 6. maj 2002.


Billedtekst: Kim Lave Nielsen, Baan Nordic: - Vi er rimeligt selektive i forbindelse med hvem, vi går i samarbejde med. Vi kræver at de har ekspertise i vores systemer.

Billedtekst: Henk de Ruiter, Baan: - Hvis vores partnere ikke vil samarbejde tæt med os, hvorfor skulle vi så samarbejde med dem?

Baan vil nu selv udføre en stor del af konsulentopgaverne i forbindelse med indførelse og vedligehold af sine systemer. Det betyder et ændret forhold til partnerne.

Baan, der leverer virksomhedssystemer, har hidtil i høj grad levet af at sælge software og overladt størstedelen af tjenesteydelserne omkring softwaren til sine partnere.
Der er ikke ret mange penge at hente ved blot at sælge software. Pengene tjenes i stigende grad ved salg af ekspertise omkring implementering og vedligehold af systemer, og den bid af kagen vil Baan nu selv have en større del af.
Baans internationale chef for marketing og kontakt til partnerne, Henk de Ruiter, udtrykker det således:
- Vi har for store salgsomkostninger, typisk udgifter til at bakke vores partnere op. I fremtiden må det også være partnernes ansvar i højere grad at levere værdi i form af salg. Den del af forretningen, vi selv genererer, vil vi også selv tage os af, siger han.
IBM er blandt de partnere, som Henk de Ruiter i fremtiden regner med vil kunne generere et øget salg af Baan-systemer i det midterste segment af markedet for virksomhedssystemer. Baan har derfor forstærket sit samarbejde med IBM's softwaredivision.
Kundernes valg
- Det er kundernes eget valg, om de vil have styring og vedligehold af deres applikationer liggende hos vores partnere eller hos os. Men vi har noteret en stigende tendens til, at kunderne kommer direkte til os.
Det siger den nordiske chef for
Baan, Kim Lave Nielsen.
Han fortæller, at Baan i Danmark stille og roligt ændrer sin organisation, så vægten i endnu højere grad lægges på forretningskonsulenter og projektchefer.
- Men vi er nu nødt til at tænke os grundigt om med hensyn til fordelingen mellem den danske og den europæiske organisation, understreger Kim Lave Nielsen.
Baan i Danmark har opgaver med styring af applikationer hos kunderne, men Kim Lave Nielsen overvejer, om kunderne skal kobles på den eksisterende europæiske serviceorganisation, når den lokale ekspertise ikke rækker.
- Men vedligehold fra Holland via web eller telefon sker i dag kun i virkeligt kritiske situationer, siger Kim Lave Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere