Nye routere til fremtidens voldsomme trafikmængde

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. maj 2002.


Netværksleverandøren Juniper er klar med en serie tunge routere, der firedobler kapaciteten i teleselskabernes og internet-leverandørernes net og dermed forebygger den hårdknude, som selskabet profeterer i løbet af to-tre år.

Firmaerne kræver pålidelighed i dataforbindelserne, og at service providernes og teleselskabernes platforme understøtter både nuværende og kommende tjenester inden for VPN (Virtuelle Private Net), video og IP-telefoni. Det er behovet for at kunne leve op til dette krav - også hvis trafikmængderne vokser i den grad, der bliver forudset - der nu får netværksleverandøren Juniper til at lancere en ny serie routere i den tunge ende. Selskabet introducerer en ny såkaldt T-serie af routere, der firedobler kapaciteten på selskabets kerne routere.
Juniper forventer en stigning i trafikmængden på mindst 80 procent om året de kommende år. Dette mener selskabet er en forsigtig fremskrivning i betragtning af, at væksten i trafikken hidtil har været omkring 100 procent om året. Men ifølge Juniper kræver en trafikvækst på 80 procent en udskiftning af det udstyr, der bliver brugt i dag, hvis der ikke skal gå hårdknude i udstyret, der kobler op til backbone-nettene.
Hårdknuden
Hårdknudesituationen kan opstå, fordi der tages flere routere i brug for at skabe ny kapacitet. Dermed må der i dag tages stadig flere porte fra til at skabe alternative forbindelser mellem de forskellige routere, så der kan etableres nye forbindelser, hvis en sætter ud.
- Med det udstyr, vi benytter i dag, vil der i løbet af to-tre år opstå en situation, hvor alle porte bliver brugt til at skabe alternative forbindelser mellem routerne. Det er den situation, vi kalder hårdknuden, siger Product Marketing Manager Mike Shepard fra Juniper.
Junipers nye router løser dette problem ved at have dobbelt så meget kapacitet på "bagsiden," der står i kontakt med backbone-nettet, som den har i de porte, der vender ud mod brugerne. Den har således fået betegnelsen T640, fordi den har otte 40 gigabit-porte ud mod brugerne og dobbelt så meget kapacitet - det vil sige 640 gigabit - mod backbone-nettet. Yderligere kan otte enheder samles i en router, der vil få en kapacitet på over fem terabit. Junipers T-enheder kommer således ud over hårdknude-problemet ved at have særlige porte med højere kapacitet, der kan etablere alternative forbindelser til backbone-nettet.
Når Juniper taler om at løse problemer, der ligger to-tre år inde i fremtiden, er det udtryk for, at selskabet sporer en større vilje til sparsommelighed hos teleselskaber og service providere.
- Økonomien i branchen er ikke længere til at udskifte routerne efter 18 til 24 måneder. Vi forventer at T-routerne vil være tidssvarende i seks-syv år, siger Mike Shepard.
Kun til de store
Junipers T-routere er på markedet i dag, men der vil ikke være brug for mange terabit-routere til at dække de danske behov for dataforbindelser. Her i landet vil kunderne højst være de teleselskaber og kabeloperatører, der har POP's (Points Of Presence) herhjemme som en del af deres internationale netværk. Blandt Junipers nuværende nordiske kunder er selskaber som Telia/Sonera og Utfors.
Juniper leverede sit første produkt i 1998, og selskabet har på den forholdvis korte tid erobret over 30 procent af det tunge router-marked fra det førende Cisco, og selskabet mener selv, at de vil overhale giganten på dette særlige område.
- Vores succes skyldes, at vi udelukkende koncentrerer os om at udvikle udstyr til teleselskaber og service providers. Vi laver ikke løsninger til erhvervslivet ved siden af, som vi så tilpasser til større forhold, siger Mike Shepard.

Billedtekst:
- I løbet af to-tre år vil der opstå en situation, hvor alle porte bliver brugt til at skabe alternative forbindelser mellem routerne. Det er den situation, vi kalder hårdknuden, siger Product Marketing Manager Mike Shepard fra Juniper.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere