Super-markedsandel

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 27. maj 2002.


I år 2000 ville kun en ud af 276 adspurgte personer købe pc i et supermarked, men efter Aldis slagtilbud bør de traditionelle hardware-forhandlere genoverveje deres rolle, mener IDC.

Aldi og andre supermarkeder snupper markedsandele fra de traditionelle hardware-forhandlere hver gang, de lancerer et nyt slagtilbud.
Seneste var i april, hvor Aldi ifølge egne oplysninger solgte omkring 7.000 pc'er på en enkelt dag.
Hvis supermarkeds-kæden blot har to af disse tilbudsdage om året, når de en markedsandel på 10 procent på salget af pc'er til private ifølge IDC's oplysninger.
Under magiske grænse
Aldis nyeste tilbud er en 2 GHz Pentium 4 processor med 256 megabyte ram 80 gigabyte harddisk, dvd-drev, cd-brænder, tv-out grafikkort, og alt det tilbehør, man kan forestille sig.
Hos Aldi sælges multimedie-maskinerne som standard under den magiske grænse på 10.000 kroner, og det kan lade sig gøre, fordi Aldi på europæisk plan har fået en aftale i stand med den tyske pc-samler og distributør Medion AG.
Ifølge magasinet PC Worlds test af Aldis første multimedie-tilbud i april 2001, en Pentium III-maskine med 128 megabyte ram, og en harddisk på 40 GB, var der dengang tale om et overraskende godt køb. En så sammentømret pc, at de fleste traditionelle forhandlere, ifølge PC World, ville forlange over 20.000 kroner for en tilsvarende maskine.
Alligevel har branchen hidtil taget det meget roligt på udmeldingerne fra Aldi om, at det langt fra er sidste pc-tilbud, supermarked-kæden har i ærmet.
Maner til forsigtighed
Hverken de store forhandlerhuse, eller detailbutikkerne føler sig truet af Aldis tilbud, og forudsigelserne hos såvel de forhandlere, IT-Branchen tidligere har talt med, som hos IDC lyder på, at de danske kunder ikke kan nøjes med den rådgivning, der tilbydes i Aldi.
Ifølge senioranalytiker Anders Elbak fra IDC, er der da heller ikke umiddelbart grund til bekymring hos forhandlerne. Alligevel maner han til forsigtighed
- Som de danske forbrugere er nu, går der lang tid, inden supermarkedskæderne kommer til at sidde på den største markedsandel, men de tager løbende procenter, siger Anders Elbak.
I 2000 undersøgte IDC de danske forbrugeres pc-vaner i en omfattende rundspørge til 1.024 danske pc-ejere. IDC spurgte blandt andet, hvor sandsynligt det er, at husstanden anskaffer sig endnu en pc i det kommende år (2001). Af de 276, der anså det for meget sandsynligt eller blot sandsynligt, at de ville anskaffe sig endnu en pc i 2001, var det kun en enkelt, der havde tænkt sig at købe pc'en i et supermarked. De 275 andre ville hellere eksempelvis købe på internettet, hos en traditionel radio/tv-forhandler eller via postordre.
Men da undersøgelsen blev foretaget, var der ingen, der havde fantasi til at forestille sig Aldis knaldtilbud, og der er ikke siden foretaget en lignende undersøgelse i IDC-regi.
- Hvis vi lavede en ny undersøgelse, er jeg overbevist om, at mange flere nu ville overveje at købe deres pc i et supermarked, siger Anders Elbak, IDC.

Billedtekst: - Supermarkedskæderne tager en stadig større markedsandel, siger Anders Elbak fra IDC. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere