Det er herde bor

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. maj 2002.


Rigspolitiets IT-støtteenhed har fået uventet hjælp fra Tyskland.

Man ser dem i fjernsynet engang imellem.
Dystre mænd med mørke overskæg, der farves blåviolette af lyset fra den computerskærm, de sidder bagved.
Det er politiets IT-elitetropper, der med daglig dødsforagt kaster sig ud i opklaringen af forbrydelser begået på nettet.
Men hvordan kommer disse knippelsvingende data-atleter bag om IP-adresserne og finder synderne?
Er det benhårdt politiarbejde, og dage og ugers overvågning med wienerbrødsfortæring og lunken termokandekaffe i fugtige Ford Mondeo'er, der bringer forbryderne for dommeren? Svaret er nej. Alle hackerne bor i Tyskland på denne gade, Hackerstrasse.
Computerworld er kommet i besiddelse af dette billede, som det tyske IT-forbundspoliti, Pol-IT-zei, som det hedder, har sendt til den danske opklaringsenhed.
Det kan godt være hackerne er nogle forbryderiske bæster, men de er i hvert fald lette at finde.