Bagsiden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2002.


Marco vil ikke arbejde
70 procent af de ugifte italienske mænd bor stadig hjemme. Men en spektakulær retssag i Napoli viser, at navlestrengen også kan strækkes hårdt. Guiseppe Andreoli i Napoli har nemlig en søn. Og et problem. Hans 30-årige Marco har netop afsluttet sit jurastudium (som faderen har betalt), men nu vil knægten hverken flytte hjemmefra eller arbejde, skriver Newsweek.
- Så er det nu, knægt, har Guiseppe sikkert sagt til den genstridige unge mand. Men hvad gør sønnike? Han lægger sag an mod sin far - og vinder den! Nu skal gamle Guiseppe betale, hvad der svarer til 8.000 kroner om måneden, så dovenlarsen har til livets ophold. Den to millioner kroners fond, som faderen i sin tid oprettede til ham, har Marco samtidig fået rettens ord for, at han beholder råderetten over, indtil han finder sig et passende job. Man kan nemlig ikke dadle en ung mand af rig herkomst, at han ikke vil tage et job, der ikke passer til hans aspirationer, som retten i Napoli udtrykker det.
td

På vej til jobbet
Hasarderet kørsel til og fra jobbet er dagens uorden på de danske veje. En læser af fagbladet Ingeniøren er faldet over denne beskrivelse af en typisk situation fra morgentrafikken. Muligvis er den ikke helt sand, men sigende, det er den.
- Da jeg kørte ind ad motorvejen til kontoret her til morgen, så jeg pludselig en kvinde ved siden af mig, der kørte 110 km/t samtidig med, hun holdt sit ansigt tæt op mod bakspejlet, ivrigt beskæftiget med at lægge makeup. Da jeg så efter hende i bakspejlet, var hendes bil slingret halvt over i min vejbane, mens hun stadig arbejdede med den forbistrede makeup.
Selvom jeg er en mand, blev jeg så skræmt ved dette syn, at jeg tabte min elshaver, som slog et stykke wienerbrød ud af min anden hånd, og det gjorde mig så konfus, at min mobiltelefon faldt fra skulderen lige ned i den kop kaffe, jeg havde stående mellem knæene. Kaffen sprøjtede selvfølgelig ud over nogle af mine mere følsomme legemsdele og ødelagde telefonen - og afbrød et vigtigt opkald! Pokker tage de elendige kvindelige chauffører!
td

Billedtekst: Hvilken italiensk ungersvend på 30 år kunne finde på at sige farvel til sin mors opvartning blot for at få arbejde?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere