Lægernes IT-udrykning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 10. juni 2002.


Lægernes EDB-central rykker ud med programmer, hardware og service til praktiserende læger landet over.

Med en Falck-lignende abonnementsordning for service på IT-produkter, har en læge på Fyn skabt fundamentet for en forhandlervirksomhed, der forstår kundens problemer.
Sammen med administrerende direktør Per Winther har læge Ole Holm Thomsen etableret Lægernes EDB-Central, der fungerer som forhandler af alt fra eget patientsystem til hardware og serviceforpligtelser.
- Hvis en læge har en defekt printer, kan han ikke skrive recepter ud, og så nytter det ikke noget, at leverandøren kan reparere den på en uge. Der kommer vi ind i billedet. Vi tager ud til lægerne og ordner problemet på stedet, og for læger er det en nødvendighed at have sådan en ordning. For dem skal IT bare virke, siger Per Winther, der er medejer af Lægernes EDB-central.
450 læger får service
Det var Per Winther, der kontaktede Ole Holm Thomsen tilbage i 1997, og indtil videre har 450 praktiserende læger købt en servicepakke til deres systemer og hardware. Dermed udgør servicedelen omkring halvdelen af virksomhedens omsætning.
Resten af indtjeningen kommer fra salg af hardware fra mærkevare-leverandørerne samt fra salget af et administrationssystem, som Lægernes EDB-central har været med til at udvikle.
- Vi har købt halvdelen af aktierne i en af de virksomheder, der udvikler administrationssystemer til læger herhjemme, og det er nødvendigt, hvis man skal være sikker på, at produkterne bliver ved med at udvikle sig i takt med lægernes ønsker. Vi har stadig en stor opgave foran os, for den potentielle kundebase er ti gange så stor som vores eksisterende kundegruppe. Derfor har vi heller ikke planer om at udvide målgruppen til at omfatte andre end læger, siger Per Winther.
Verdenspatent på
sikkerhedsprodukt
Ud over at sælge hardware, systemer og service er lægernes EDB-central medejer af virksomheden SAM, Secure Asset Management, der netop har fået verdenspatent på et produkt til blandt andet læger.
Produktet Peep Controller er en sender, der slukker og tænder for skærmen, når personen med senderen på sig forlader skærmen eller vender tilbage.
Produktet sælges gennem traditionelle forhandlerkanaler og med Scribona som distributør.

Billedtekst: Lægernes EDB-Central har solgt abonnementsordninger til 450 praktiserende læger, der forventer akut udrykning, når deres edb-udstyr strejker.>




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere