Støvet servicekoncept

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 10. juni 2002.


Et hold konsulenter hos en lille CRM-udvikler tilfører kunden ren værdi.

CBLayout i Hillerød har tidligere udelukkende beskæftiget sig med udvikling og salg af CRM-software og internet-løsninger, men så faldt direktøren over en løs ledning og en god idÈ.
- Vi tager ud til kunder og sørger for, at hver enkelt medarbejder får orden i kablerne. Der er altid et værre virvar af ledninger og kabler under skrivebordet, der gør det umuligt at få gjort ordentligt rent, og det, tror vi, har en negativ indvirkning på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, siger Claus Birch, der er direktør i CBLayout.
Bukker jern i bilen
Bevæbnet med skruemaskiner, perforerede metalplader, kabelstrips og metervis af produktet cableeater, tager et hold bestående af cirka 10 mand rundt til virksomheder landet over og får sat skik på lednings-spaghettien.
- Vi bukker typisk en holder til cpu'en i vores bil og hænger pc'en op under skrivebordet. Så er den væk fra gulvet, og dermed er der heller ingen grund til, at kabler og ledninger ligger der og samler støv. Det kan godt være, det lyder simpelt, og det er det også. Men det virker. En underafdeling af Siemens har fået 350 arbejdsstationer ordnet, og vi har lige fået en aftale om, at alle dialyse-apparater i landet skal have et eftersyn for ledningskludder, siger Claus Birch.
Montage hjælper på omsætningen
Han henviser til EU's skærmdirektiv, der stikker retningslinier ud for, hvordan en arbejdsplads bør indrettes. I direktivet står blandt andet, at der skal være rent og ryddeligt på arbejdspladsen.
- Men prøv engang at se ned under dit eget skrivebord. Det giver dårlig samvittighed, at der ser sådan ud. Og specielt kvinder er underbevidst meget generet af støvsamlere for slet ikke at tale om kunder, der kommer på besøg i en virksomhed og gerne skulle have et godt indtryk, siger Claus Birch.
CBLayout har gennem flere år solgt produktet cableeater, der er en slags plastik-slange, der kan holde flere kabler samlet, og enkelte kontorkæder fungerer som forhandlere af produktet. Det er først de seneste seks måneder, at virksomheden er begyndt at montere selv, men netop den service har hjulpet på omsætningen.
- Typisk taler vi med en IT-afdeling, der har mere end rigeligt at se til i forvejen. De er lykkelige over, at vi også kan ordne det rent praktiske med ophæng og rådgivning omkring et rent arbejdsmiljø som motiverende faktor, siger Claus Birch, der sidste år havde en omsætning på 500.000 kroner blot på monteringsarbejdet.

Billedtekst:
- Prøv engang at se ned under dit eget skrivebord. Det giver dårlig samvittighed, at der ser sådan ud, mener Claus Birch, hvis virksomhed har udviklet et servicekoncept, der gør rengøringen nemmere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere