Brugervenlighed skal tænkes indfra begyndelsen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. juni 2002.


Hvis man ikke skal smide sine penge ud af vinduet ved opbygningen af nye websteder, er det nødvendigt at sætte fokus på brugervenlighed, mener IT-virksomheden Steria.

- Vi oplever, at flere og flere opdager, at man skal interessere sig for brugervenlighed, når man udvikler nye websteder. Hvis brugervenligheden ikke er til stede, risikerer virksomhederne at bruge deres penge forkert, fordi brugerne ikke anvender webstederne hensigtsmæssigt.
Det fastslår afdelingschef Mads Bredgaard, Steria.
Virksomheden har oprettet en afdeling, der fungerer som en form for laboratorium for udvikling af brugervenlige websteder.

Nøglebrugere er med
En af nøgleideerne for afdelingen er, at brugerne skal med i udvikling og især afprøvning af nye websteder. Steria har valgt at anvende brugere fra vigtige målgrupper som testere af websteder.
Brugerne sættes sammen to og to, og deres dialog under arbejdet med de opgaver, der er udarbejdet til aftestning af webstedet, optages på video med lyd.
Elise Stanley Christensen, der er projektchef og specialist i brugervenlighed, siger:
Grunden til at vi optager brugerne, er, at vi kan gentage det igen og igen. Det er vigtigt at opfange både, hvad de siger, og ikke siger og også deres kropssprog og mimik for at aflæse deres reaktioner. Hun fortsætter:
- Jeg har tommelfingerregler for, hvordan brugere typisk reagerer, når de anvender websteder, men brugere reagerer ikke ens. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at sætte dem foran en skærm og afprøve prototyper på nye websteder.

Samspil med design
Som et eksempel på, hvor brugervenlighed og design spiller sammen, nævner hun en ganske almindelig kaffekande og citerer brugervenligheds-eksperten Donald A. Norman for en udtalelse om at designere af brugervenlige kaffekander næppe ville vove at placere håndtag og tud på samme side af kanden.
Sterias webafdeling er gået i tæt samarbejde med Institut for Informatik på Handelshøjskolen i København om at udvikle webløsningerne.
Andre ting, der skal tages hensyn til, er, at webstederne skal kunne anvendes af handicappede, for eksempel synshæmmede.
- Derfor skal man passe på med brug af grafik og multimedia. Informationerne skal også kunne læses som almindelig tekst, understreger Elise Stanley Christensen og tilføjer, at det også er vigtigt at læne sig op af de konventioner, der er opstået for eksempel med hensyn til placeringen og funktionen af knapper samt placeringen af elementer som logoer.
- Hvordan designet skal udføres i praksis, afhænger meget af formålet med webstedet, siger Elise Stanley Christensen.

Muligheder bør udnyttes
Hun peger på, at webdesign-guruen Jakob Nielsen har mange gode pointer med sine minimalistiske ideer til webdesign:
- Men man skal ikke udelukke de muligheder, der er på internet som for eksempel anvendelse af video og multimedia, understreger hun.
I Sterias webafdeling samarbejder erfarne grafikere, informationsarkitekter og projektledere sammen med brugerne om at udvikle webløsningerne. De værktøjer, der anvendes, er blandt andet Microsofts Content Management Server, content management-systemet Enki CMS og det Linux-baserede content management-system Dynamic CMS. Systemerne kan afvikles under Windows, Unix eller Linux.
Målgrupperne er ministerier, styrelser og andre offentlige institutioner samt fagforeninger, interesseorganisationer, brancheorganisationer, arbejdsgiverorganisationer og private virksomheder.

Forenkler udvikling
Selv om Sterias procedure for udvikling af websteder med brugertest og workshops kan synes noget omstændelig, så mener Mads Bredgaard, at et grundigt forarbejde gør det meget enklere at udvikle selve den tekniske del af webstedet.
- Foranalyser kan være omkostningstunge, men vi skubber nogle af udviklingstimerne tilbage til fasen, hvor kravspecifikationen fastlægges. Det kan ofte være langt dyrere at skulle rette fejl sent i udviklingsforløbet - eller efter webstedet er gået i luften - end at fange dem fra starten.

Billedtekster:
Steria har udviklet denne webløsning for Dansk Ejendomsmæglerforening.

Brugere fra nøglemålgrupper tester webløsninger af hos Steria. Deres reaktioner registreres på video.
Foto: Steria




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere