Trådløs, men endnu ikke mobil

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. juni 2002.


Begrænsning af strømforbruget og eliminering af forstyrrelser fra Bluetooth er to aktuelle udfordringer, den trådløse netværksteknologi skal løse, før den for alvor bliver mobil.

Trådløse lokalnet omtales sommetider som en konkurrent til både den kortrækkende radioteknologi Bluetooth og til næste generation af mobiltelefoni - 3G. Tanken er, at mulighederne for trådløst at overføre forholdsvis store mængder data vil fjerne en vigtig del af markedsgrundlaget for de øvrige teknologier.
Men før trådløst LAN bliver en alvorlig konkurrent, kræver det, at strømforbruget i 802.11-teknologien bliver reduceret. Problemet er, at 802.11 godt nok er udviklet til at være trådløs, men ikke til mobilitet. Enhederne har droppet datakablet, men ikke stikkontakten.
Producenter som Intel har erkendt, at batterilevetid er afgørende i trådløse omgivelser.
- I dag benytter mange tre forskellige enheder: En bærbar, en PDA og en mobiltelefon. Vi tror, at PDA i løbet af de næste år vil smelte sammen med dels mobilen, dels med pc'en. Det mere langsigtede mål er en notebook-lignende enhed, du kan have i lommen. Men det vil stille store krav til reduktion af strømforbruget, siger direktør Anand Chandrasekhar fra Intels mobile platform-gruppe.
Når det gælder bærbare pc'er, arbejder selskabet på flere fronter. Dels udvikler Intel i samarbejde med softwarehusene drivere, operativsystemer og hardware, der foreløbig i laboratorierne har reduceret strømforbruget med 30 procent. Samtidig arbejder selskabet med, hvad det kalder deeper sleep steps, en teknologi, der er hurtigere til at begrænse strømforbruget i dele, der ikke er i brug.
Endelig arbejder chip- og prossessorproducenten med nye batterityper. Sammen med det tyske selskab SFC (Smart Fuel Cell) arbejder Intel på at udvikle metanol-baserede batterier, der i de nuværende prototyper kan være i aktiv brug i 10 timer, før de skal oplades.

Interferens fra Bluetooth
På et område er specielt 802.11b og Bluetooth i direkte konkurrence. De sender begge i frekvensområdet omkring 2,4 GHZ, og de foreløbige erfaringer tyder på, at der kan opstå interferens mellem de to radiosystemer. Dette kan blive aktuelt, hvis man for eksempel benytter en Bluetooth-mus med en pc, der kobler op via trådløst lokalnet. Interferensen er især generende, hvis man foretager sig noget, der kræver en del båndbredde i realtid som at streame video.
Bluetooth er en radioteknologi, der benytter såkaldt frequensy hopping. Det betyder, at signalet flytter til en ny del af frekvensområdet 1.600 gange i sekundet. Dermed bliver Bluetooth mere robust over for forstyrrelser.
I øjeblikket udvikler en arbejdsgruppe under Bluetooth-standarden på at etablere såkaldt adaptiv frekvenshopning. Dermed bliver Bluetooth i stand til at erkende, når den støder på anden radiotrafik og holde sig fra de dele af spektret. Dermed skulle der være taget højde for interferensproblemerne mellem 802.11b og Bluetooth.
Den adaptive sendeform ventes at blive skrevet ind i Bluetooth-standarden næste år.

Billedtekst: - Målet er en notebook, der er til at putte i lommen, men det kræver en betydelig begrænsning af strømforbruget, siger Anand Chandrasekhar fra Intels mobilplatform-gruppe, der her viser en prototype på de kommende dual 802.11a og -b-pc-kort. Foto: Intel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere