Fest og gøgl på OracleWorld

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. juni 2002.


OracleWorld i Bella Center bød på både viden og
underholdning.

At Oracles stifter og CEO - Larry Ellison - er en farverig person, er der næppe mange, der vil bestride. Og det er tilsyneladende en egenskab, der gennemsyrer selskabet - i hvert fald var der mere fest og gøgl på den netop afsluttede OracleWorld end på nogen anden IT-konference, undertegnede har deltaget i. Om det er godt eller skidt, må man gøre op med sig selv - blot konstatere, at Oracle virkelig forstår at tiltrække sig opmærksomhed.
Konferencen bestod af et stort antal sessions og hands-on labs, hvor deltagerne kunne blive klogere på Oracles forskellige produkter - naturligvis med 9i-databasen og den nye unbreakable Linux-version af denne i fokus. Ved hovedtalerne gav chefer fra blandt andre Oracle, EMC og Intel deres bud på, hvordan fremtidens data ser ud.

Udstillingsgulv med smag
Og så var der udstillingsgulvet, hvor der var samlet en lang række firmaer med tilknytning til Oracle. Både hardware og software-siden var stærkt repræsenteret, og et tema for udstillingsdelen synes næsten at være pudsige tiltag for at lokke kunder ind på standen.
Hos Sun kunne man således få ilt til hjernen via et apparat, hvor man satte et par grønne slanger op i næsen. Det var ikke så ubehageligt, som det lyder, og så kunne man vælge mellem fire dufte. Det skulle virke opkvikkende, men det var ærligt talt svært at mærke den store forskel.
Fujitsu Siemens gik mere direkte til værks og tilbød potentielle kunder stærk spiritus. På drinkskortet var både Tequila Sunrise, Cuba libre og Pina Colada. Man kunne dog også få alkoholfri drinks, hvis det var for tidligt med sprut. Men populært var det.
Havde man mere lyst til en øl, mens man så fodboldsemifinalerne - som begge blev vist på storskærm - var Intel den rette stand at besøge. Og for nu at komme i den rigtige foldbold-stemning, bød Lindhard på ægte fodbold-chips.
Var man i bekneb for en fest tirsdag aften, kunne man skaffe sig adgang til Suns fest ved at prøve en tur i deres ilt-med-smag-maskine.

Oracle i front
Men slå Oracles egne indslag kunne de alligevel ikke. I Centerhallen var et oppusteligt bordfodbold-spil, beregnet til ægte mennesker og en model af Larry Ellisons båd i en tredjedel størrelse. Hvorfor man havde valgt at tage båden med, står stadig hen i det uvisse, men måske for at prale af alle de penge Oracle og Larry Ellison tjener. I hvert fald koster hovedsejlet på den rigtige båd alene næsten en million kroner.
Men det helt store event var naturligvis Oracles store afslutningsfest onsdag aften i Forum med både brødrene Olsen og Safri Duo.
Alt i alt var OracleWorld en messe og en fest, som Bella Center ikke har set magen til i nyere tid.

Billedtekster:
OracleWorld stod i fodboldens tegn. De to semifinaler blev vist på storskærme. Disse gæster er indfanget under kampen Tyskland-Sydkorea. Billedet til højre er taget netop som Ballack scorede det ene mål, der sendte Tyskland videre til finalen. Foto: Torben Klint

OracleWorld bød på bordfodbold i stor skala.

Hos Sun kunne man få ilt med fire forskellige dufte leveret direkte til hjernen!

Oracle udstillede en model i 1/3 størrelse af Larry Ellisons båd midt Centerhallen.

Racerbilspil hos Hewlett-Packard under kyndig - og køn - vejledning.
Fotos: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere