Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. juli 2002.
En flok datalogistuderende på Syddansk Universitet i Odense samler en klyngecomputer ud af 512 Pentium 4 pc'er. Klyngen bliver en af Europas hurtigste målt på regnekraft.
Målt på rå regnekraft står Europas tredjehurtigste computer om kort tid klar i Odense.
HP mangler endnu at levere en del af de 512 styk 2 GHz Pentium 4 pc'er, der danner den lynhurtige klyngecomputer. Klyngen, der er forbundet med 100 Mbit netværk, står i kælderen i den gamle varmecentral på Syddansk Universitetscenter (SDU) i udkanten af Odense.
De datalogistuderende, der har samlet klyngen, har selv monteret stik og tilpasset samtlige de kabler, der forbinder de mange pc'er. Dels for at spare penge, dels for at sikre, at kablerne ikke bliver længere end nødvendigt.
- Hver eneste krone skal bruges på regnekraft ikke på kabler, lyder det.
Budgettet er stramt, og det er også derfor, at holdet bag klyngen har ventet på Pentium 4- processoren, der er fremstillet med 0,13 mikron teknologi, hvor forgængeren var 0,18 mikron.
- Forskellen på 0,05 mikron betyder, at vi sparer 35-40 procent på strømforbruget, fortæller Brian Vinter, der udover at være lektor og Ph.d. på Institut for Matematik og Datalogi også er chefarkitekten bag klyngecomputeren.
Strømforbruget forventes stadig at blive mere end 1,7 millioner kroner i de tre år, universitetet driver computeren.
Efter tre år er klyngen forældet, og pc'erne havner på universitetets skriveborde.
Først med Pentium 4
Ifølge Brian Vinter er det først med Pentium 4, at det er blevet muligt at samle en klyngecomputer, der på regnekraft ligner en supercomputer.
Efter sommerferien etableres en lignende klynge på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, og det er planen, at de to skal kunne køre som Èn computer.
- Men turen mellem Odense og Lyngby tager tre millisekunder, og det betyder, at en mellemregning tager 150 gange så lang tid, som hvis alle pc'erne havde stået samme sted, siger Brian Vinter.
I modsætning til andre forskningscomputere er det specielle ved den nye i Odense, at den er lavet af standardkomponenter. Computeren i Odense bliver den hurtigste i verden, som består af en klynge af noget, der ligner almindelige pc'er.
- Almindelige pc'er har normalt ikke 1 gigabyte ram, og de vil også normalt være udstyret med et grafikkort, men derudover er det hyldevarer, der kan købes for en 10-12.000 kroner, siger Klaus Harder fra leverandøren Hewlett-Packard.
Begge klynger er betalt af Dansk Center for Scientific Computing (DCSC), som er et statsligt center under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. DCSC står ligeledes for fordeling af computertiden på klyngerne til forskerne.
- Rå regnekraft er en tvingende nødvendighed for naturvidenskabelig forskning. Det har vi virkelig fået nu, hvor vi er gået cirka 50 gange op i regnekraft. Jeg kender mange forskere, der glæder sig som børn til juleaften - jeg er selv en af dem, siger Frank Jensen lektor på Kemisk Institut, SDU og ansvarlig for koordinering og drift af anlægget. Klyngen i Odense har en kapacitet på to teraflops - det samme som 2.000 milliarder beregninger i sekundet.
Man kan læse nyheder om supercomputere og se listen over verdens 500 kraftigste computere på hjemmesiden www.top500.org. Her er den fynske superklynge i øjeblikket placeret som nummer 10-15. Nummer et på listen er den japanske Earth Simulator.
Boks:
Eksempler på opgaver, der kan køres på klyngen i Odense:
¥ Molekylær dynamisk simulering af biologisk cellemembran med indbyggede proteiner.
Af betydning for forståelsen af transport af signaler og molekyler over cellevægge.
Detaljer i virkningen af visse lægemidler på celler kan hermed klarlægges.
¥ Simulering af spontan organisation af amfifile molekyler i vand, for eksempel fedtstoffer, polymerer og proteiner.
Af betydning for en lang række anvendelser inden for biomedicin og materiale teknologi.
Billedtekst: - Vi leverer værktøjerne til forskningsmiljøerne, så når vi udsultes økonomisk, gør det ondt hele vejen ned gennem fødekæden, konstaterer Brian Vinter, Syddansk Universitet, chefarkitekt bag klyngecomputeren på billedet.