IT-investeringer på køl

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. juli 2002.


Detailhandlens interesse for IT-investeringer er eksploderet, mens den offentlige sektor helt har mistet investeringslysten.

Danske virksomheders og organisationers interesse for at investere i IT er sat på hold. Det viser det seneste IT Investeringsindeks fra IDC Nordic og forhandleravisen IT-Branchen.
- Danske virksomheder holder vejret, men der er store forskelle mellem forskellige typer af virksomheder. Mens fokus for et halvt år siden i høj grad var på den offentlige sektor, så er det nu handelsvirksomheder, der forventes at drive IT-investeringerne på kort og mellemlangt sigt.
Det skriver administrerende direktør Per Andersen fra IDC Nordic i sin analyse af juni-data fra 400 IT-beslutningstagere i dansk erhvervsliv. Han peger på, at det især er de store virksomheder, der nu viser vigende interesse for investeringer i IT.

SME-marked i sigte
- Samtidig vokser IT-investeringstilliden hos de små virksomheder, og hvis tendensen fortsætter, vil det ikke vare længe, inden de små og mellemstore virksomheder trækker udviklingen i investeringerne i lige så høj grad som de store virksomheder. Måske er vi så endelig i Danmark på vej mod det SME-marked, som branchen har snakket om i lang tid, skriver Per Andersen.
Set gennem en branche-
optik er detailhandlen en klar vinder. Detailhandlens forventninger til de kommende 12 måneders IT-investeringer er på det nærmeste eksploderet.
Det passer meget fint med konjunkturbarometret for detailhandel fra arbejdsgiver- og brancheorganisationen Dansk Handel & Service. Barometeret viser, at 74 procent af virksomhederne i detailhandlen havde positiv vækst i andet kvartal, og at tre ud af fire virksomheder forventer, at omsætningen i indeværende kvartal vil overgå omsætningen på samme tid sidste år.
Til gengæld hænger det ikke sammen med de meldinger, som forbrugerne giver statistikerne hos Danmarks Statistik. Det såkaldte forbrugertillidsindeks, der sætter tal på danskernes forventninger til fremtidig forbrug, er faldet i både maj og juni i takt med, den globale økonomiske uro ser ud til at tage til i form af negative regnskaber, kursfald på børserne og politisk uro i Mellemøsten.

Offentlig afmatning
På det danske IT-marked har leverandører i lang tid set frem til, at politikernes løfter om øget digitalisering skulle materialisere sig i konkrete ordrer. Men ifølge IDC Nordic og forhandleravisen IT-Branchens seneste IT Investeringsindeks, så har det lange udsigter.
Den offentlige sektor har helt tabt pusten, når det gælder forventningerne til IT-investeringer det kommende år. Administrerende direktør Per Andersen fra IDC Nordic forventer ikke, at det ændrer sig markant med den offentlige sektors meget stramme økonomi.

Graftekster:
IT Investeringsindeks fordelt på brancher

IT Investeringsindeks fordelt på virksomheder

Boks:
IT Investeringsindeks
IT Investeringsindekset fra IDC Nordic og forhandleravisen IT-Branchen bygger på interview med 400 danske virksomheder og deres forventninger til stigende, faldende eller uændrede IT-investeringer i de kommende 12 måneder. Indekset måles hvert kvartal og angiver et relativt mål for virksomhedernes konkrete interesse for investering i IT.
Skalaen for indekset går fra 1 til 10. 1 betyder en meget lav interesse for IT-investeringer og 10 en meget høj interesse. Tallet i sig selv har ingen konkret betydning (som i kroner og øre), men er værdier på en "interesse-skala".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere