Newsbooster opruster

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. juli 2002.


Nyhedstjenesten Newsbooster tabte i begyndelsen af juli fogedsagen om dybe links til Danske Dagblades Forening. Sagen skal nu prøves i Sø- og Handelsretten, hvor Newsbooster får hjælp fra flere sider.

Dagbladene kan vente sig yderligere modstand, når fogedforbuddet mod Newsboosters virksomhed på nettet skal prøves ved Sø- og Handelsretten. I starten af juli lykkedes det Danske Dagblades Forening at sætte en foreløbig stopper for Newsboosters brug af dybe links til artikler i dagbladenes online-udgaver.
Newsbooster har valgt ikke at kære fogedkendelsen, men i stedet at afvente justifikationssagen ved Sø- og Handelsretten, så andre nyhedstjenester, der føler sig truet af DDF's søgsmål, kan blande sig.

Hjælp udefra
- Vores advokater har vurderet, at vi har størst chance for at vinde ved at afvente justifikationssagen. På den måde får andre nyhedstjenester mulighed for at blande sig, hvilket ikke ville være muligt, hvis vi kærede fogedretsafgørelsen, siger Newsbooster-direktør, Anders Lautrup Larsen.
Ifølge Anders Lautrup Larsen står en række danske og udenlandske internettjenester klar i kulissen til at bistå Newsbooster, når næste slag skal udkæmpes.
Blandt andet ligger sagen i søgetjenesten Googles juridiske afdeling, som i lighed med andre virksomheder ventes at styrke Newsboosters sag i retten.
- Jeg tror, vi får den største chance ved at samle et ekspertteam fra ind- og udland, som kan bidrage med viden og argumenter i retssagen, siger Anders Lautrup Larsen.
Han er for øjeblikket i tæt dialog med fem virksomheder, der også baserer deres forretning på søgeteknologi, som har tænkt sig at intervenere i sagen.
Det fælles mål er at omstøde afgørelsen, der har vakt stor undren i internetkredse.
- Vi er stadig overbevist om, at domsafgørelsen er forkert. Primært fordi den ikke definerer, hvorfor Newsboosters links er ulovlige i forhold til andre søgetjenester, siger han.
DDF tager Newsboosters bebudede oprustning med sindsro.
- Vi har en god sag, som fogedretten har givet os klart medhold i. Det bliver ikke ændret af, at nogle parter vælger at støtte Newsbooster, siger juridisk konsulent hos Danske Dagblades Forening, Holger Rosendal.
Datoen for første retsmøde i Sø- og Handelsretten er endnu ikke fastlagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere