Sundhedsvæsenets IT-strategi er for slap

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. august 2002.


Flere amter finder centrale mål i regeringens udspil til en IT-strategi for sundhedssektoren urealistiske.

Regeringen ønsker en samlet plan for IT-anvendelsen i sundhedssektoren. Derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national IT-strategi for sundhedsvæsenet.
Men hvis sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde forventet klapsalver for sit initiativ, må han blive skuffet. Der er nemlig drøje hug til strategien fra en lang række af høringsparterne.
Generelt finder parterne, der blandt andet omfatter amter, hospitaler og andre interessenter, at det er en god ide at udarbejde en samlet strategi for IT-anvendelsen i sundhedssektoren. Flere peger på, at strategien er for ukonkret og ikke indeholder elementer af prioritering i forhold til den amtskommunale økonomi.
Dansk IT, det tidligere Dansk Dataforening, efterlyser blandt andet en beskrivelse af de midler, der skal realisere målene, især hvor det gælder indførelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ). Her finder Dansk IT de opstillede mål for generelle, hvilket gør det svært at forholde sig til ikke mindst de økonomiske mål.
Penge på bordet
Dansk IT betegner ligeledes den opstillede tidsplan for EPJ som urealistisk.
Ifølge Sundhedsstyrelsens udspil skal alle hospitalssenge være dækket af EPJ i 2005. I stedet bør styrelsen efter Dansk IT's opfattelse klargøre, hvad det er, der skal være implementeret, og hvilken del af det samlede mål det udgør.
Dansk IT anbefaler, at der fokuseres på integrationsproblemerne, da mange sygehuse allerede i dag har haft betydelige investeringer i EPJ-systemer.
Amtsrådsforeningen (ARF) efterlyser en mere tydelig prioritering og koordinering af de enkelte indsatsområder.
ARF mener ikke, at strategien, som den er udformet, kan anvendes som rettesnor for amternes IT-strategiske overvejelser.
ARF er skeptisk over for tidsplanen for indførelse af landsdækkende EPJ, som de betegner som forceret.
ARF mener også, at finansieringen af EPJ, der betragtes som ganske betydelige, inddrages i de årlige forhandlinger mellem staten og amterne.
I Århus Amt mener man, at selve udgangspunktet for strategien er forkert. Strategien taler om sundhedsvæsenets journal, mens Århus Amt mener, at det centrale begreb må være borgernes journal.
Hertil kommer, at målene skal operationaliseres, så de kan blive målepunkter for, om strategiens mål bliver nået i strategi-perioden. Amtet efterlyser en beskrivelse af, om de økonomiske og tekniske forudsætninger er til stede for at kunne nå målene.
Blandt andet fordi mange af målene er afhængige af, at der sker lokale initiativer, som kræver økonomiske midler.
Fælles system
I Nordjyllands Amt er man skeptisk over for det realistiske i at have indført EPJ med udgangen af 2005, og peger desuden på, at det grundlag, der er udarbejdet for den fælles EPJ-struktur, G-EPJ, først vil være afprøvet i pilotprojekter med udgangen af 2003, hvilket først gør det realistisk at have egentlige EPJ-systemer i 2005.
Amtet betegner målsætningen som urealistisk og mener, at tidsfristen vil gøre situationen uhåndterlig.
Høringssvarene skal indarbejdes i den nationale strategi for IT i sundhedsvæsenet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere