Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. august 2002.
Det er lykkedes amerikanske forskere at få et enkelt atom til at kontrollere en tænd/sluk-funktion og dermed varetage en del af transistorens funktion.
Chip bliver stadig mindre: De sidste par år er vi gået fra 18 mikron-teknologi over 13 mikron og er nu på vej over i 9 mikron. Problemet er bare, at varmeudviklingen stiger eksponentialt, samtidig med at de silicium-baserede chip bringes ned i størrelse. Løsningen kunne være at overføre information gennem computerens hardware i form af atomer. Det amerikanske magasin Nature har netop offentliggjort resultater fra to forskellige forskergrupper, hvis forsøg tilsyneladende bringer et-molekyle-transistoren nærmere.
På henholdsvis Cornell- og Harvard-universiteterne er det lykkedes forskere at få henholdsvis et enkelt Kobolt-atom og vanadium-atomer til at lade en elektron passere og at holde på den, når forskerne ønskede det. Dermed har de fået et atom til at opfylde en del af den funktion, som en transistor har i et siliciumkredsløb i en chip. Det skal understreges, at det udelukkende har været muligt at opretholde en strøm af enkelte elektroner gennem et molekyle og at kontrollere en tænd/sluk-funktion i laboratoriet. Den kommercielt anvendelige en-molekyle-transistor, der kan arbejde med varierende strømstyrker i et integreret chip-miljø, befinder sig endnu et pænt stykke inde i fremtiden. Men på den anden side kan forskerne benytte de nuværende forsøg til at udvikle elektronik baseret på en enkelt molekyle. Lykkes det at fremstille molekylebaserede transistorer, bliver chippene radikalt mindre. Dagens chipteknologi vil være mere end titusind gange større end en en-molekyle-baseret teknologi.