Forhandlerfokus favoriseres

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2002.


Billedtekst: Microsofts CEO, Steve Ballmer, opfordrede på partnerkonferencen i Los Angeles de 3.000 forhandlere til at springe på .Net-vognen.

Microsoft vil ikke være forsigtige med at anbefale enkelte forhandlere.

Los Angeles: Microsofts partnere må finde sig i, at software-virksomheden også i fremtiden vælger at gennemføre marketing- og salgstiltag rettet mod slutkunder sammen med bestemte forhandlere frem for andre.
I USA blev Microsoft i sommeren kritiseret for at sende et brev ud til en lang række kunder, hvori kunderne blev opfordret til at benytte to navngivne forhandlere, og i Danmark har Microsoft og Atea benyttet tilsvarende metoder.
Krav om fælles visioner
Strategien hos Microsoft er lagt an på et tættere samarbejde mellem partnerne, og kravene om fælles visioner betyder, at de partnere, der tager imod Microsofts udstrakte hånd, vil blive budt velkomne, mens dem, der tøver, vil blive forfordelt.
- Der er mange af Jer, der længe har udviklet til .Net, og det er vi glade for. Men der er desværre også mange af Jer, der endnu ikke mener, .Net kommer Jer ved, sagde Microsofts CEO, Steve Ballmer, på årets partnerkonference.
- Det er ok at vente, men I skal vide, at vi afsætter seks milliarder dollars i år til forskning og udvikling på .Net og, at både Office, Windows, SQL, alle vores værktøjer - alt bliver XML-baseret. Så hvis I ikke vil risikere at skulle omkode alt og uddanne alle Jeres folk fra bunden, er det om at følge med på .Net, fortsatte han.
.Net langsommere end håbet
Udbredelsen af .Net har ladet vente på sig. Bill Gates har netop udtalt, at det går langsommere end håbet, og hvis Microsofts strategi om at levere løsninger som XML-baserede internet-services skal lykkes, er det vigtigt, at kunderne og ikke mindst forhandlerne bakker op om .Net-platformen.
Vilje til samarbejde og til at dele kundeoplysninger, kildekoder og basal viden om slutkundernes behov er afgørende for succes, sagde Orlando Ayala, der er øverste chef for salg og marketing hos Microsoft på partnerkonferencen.
- Vi har foretaget vores største satsning nogensinde ved at blive løsningsleverandør, og det kræver Jeres fulde engagement for at lykkes. Til gengæld har vi et stort uudnyttet marked at servicere sammen, så jeg er fuld af fortrøstning, forklarede han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere