Søg og du skal finde

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2002.


Målrettet partnerjagt på Fusion 2001 gav pote for Mondosoft.

Los Angeles: Hovedtaler er som regel underholdende, og "break-out sessions" ofte lærerrige, men skal der lukkes partneraftaler på Microsofts partnerkonference Fusion, er det i pauserne, der skal knokles.
Den erkendelse har Mondosofts salgschef Jens Haugaard gjort sig efter Fusion 2001, hvor han efter en målrettet jagt fik en aftale i hus om at vedlægge søgemaskinen Mondosearch med Microsofts Commerce og Content Management Servere verden over.
- For os er det en fantastisk aftale, der betyder, at vores software siden januar er blevet sendt ud til over 5.000 af Microsofts partnere verden over. Det har allerede givet 40 afsluttede handler, mens vi i øjeblikket arbejder på hen ved 80 andre leads, siger Jens Haugaard.
Minus på 44 millioner
For Mondosoft kom aftalen som sendt fra himlen. I det netop aflagte 2001-regnskab fik Mondosoft et minus på 44 millioner kroner, og selskabet har på trods af en negativ egenkapital tro på, at det indledte regnskabsår bliver langt bedre end de seneste år.
- Det er tid til at se fremad, og selvom Microsofts partnere gør det godt, er det kun omkring 20 procent af vores leads, der kommer fra den kant, siger Jens Haugaard.
Blandt andet derfor var Jens Haugaard også med på Fusion i år. For at gå målrettet efter de enkelte landes kanalansvarlige og sikre, at de forstår, hvordan de kan bruge Mondosearch.
- Vi ved, at de enkelte lande og regioner måles på salget af servere og ikke kun licenser. Den drejning i retning af løsningssalg kan vi være med til at forbedre, fordi vores søgemaskiner fremmer brugerens produktivitet, lyder det fra Jens Haugaard.
Ansigt til ansigt
For ham drejer Fusion sig om at møde de rette folk, der har beslutningskompetence. Et ti minutters ansigt-til-ansigt møde på Fusion er det bedste udgangspunkt for at arrangere et opfølgende telefonmøde, når man kommer hjem.
- Der er mange spændende indlæg på sådan en partnerkonference, og også mange interessante talere, men jeg er mere på jagt efter personlige møder end efter taler, siger Jens Haugaard.

Billedtekst: Efter et katastrofe-regnskab er det ifølge Mondosofts salgschef Jens Haugaard tid til at se fremad, og aftalen med Microsoft styrker hans tro på Mondosofts fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere