Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. september 2002.
TENDENS & ANALYSE: Den voksende mangel på produktionsfaciliteter, der er i stand til at producere særlige proteintyper til kliniske forsøg, kan blive en møllesten for mange i biotekbranchen.
Talrige selskaber rundt om i biotekbranchen arbejder i øjeblikket på højtryk for at udvikle nye banebrydende proteinlægemidler mod alt fra livstruende infektioner til brystcancer, gigt og andre dårligdomme.
Men når disse lovende lægemiddel-kandidater er færdige med at træde barneskoene i laboratorierne og melder sig klar til de afgørende kliniske test, risikerer mange tilsyneladende at blive forsinket eller i værste fald droppet.
Det skyldes udsigten til en voksende global mangel på produktionsfaciliteter, der kan producere de mammale genetisk modficerede cellekulturer, hvorfra der udvindes og produceres proteinstoffer til klinisk brug.
Dette problem, der er velkendt i branchen og veldokumenteret af brancheanalytikere, for eksempel konsulenthuset McKinsey og investeringsbanken J.P. Morgan, kan blive en møllesten for hele industrien. Ikke mindst for de små biotekselskaber. For kun de færreste af disse selskaber har den fornødne viden og kapital til at blive herrer i eget hus med egen produktionskapacitet. Dermed er de afhængige af adgangen til de kontraktproducenter, der har gjort det til deres speciale at gennemføre kliniske produktioner.
Og netop her, mener brancheanalytikerne, at mange kan få sværere og sværere ved at få foden indenfor, fordi udbudet ikke vil matche efterspørgslen i de kommende år.
McKinsey varsler underkapacitet
I en ny undersøgelse offentliggjort i nyhedsbrevet McKinsey Quarterly, anslås det for eksempel, at verdens nuværende mammale cellekultur-kapacitet, der ligger på godt 450.000 liter, er så godt som fuldt udnyttet i dag.
Med mere end 200 nye protein-præparater i kliniske forsøg, hvoraf cirka 70 vurderes at komme på markedet inden 2006, peger konsulenthuset på, at der bliver kamp til stregen om kapaciteten.
For godt nok vil produktionskapaciteten inklusive de talrige nye faciliteter, der er på tegnebrættet i dag, få udbudet til at vokse til 1,1 mio. liter inden 2006. Men det er kun lidt over halvdelen af den forventede efterspørgsel, der ventes at nå hele to mio. liter i 2006.
Med de tal i baghovedet er det ikke overraskende, at virksomheder som f.eks. Genmab, Danmarks største biotekvirksomhed og storforbruger af monoklonale antistoffer, for nyligt besluttede at investere massivt i at opføre egen produktion i Hillerød. Eller at en virksomhed som danske CMC Biotech har kastet kæmpesummer i at etablere sig som CMO (Contract Manufacturing Organisation) med en ny fabrik i Gladsaxe.
Problemet er blot, at det kan tage alt fra tre til fem år at bygge, designe og certificere de kapitalkrævende nye produktionsfaciliteter, der let kan koste 300-500 mio. dollars at opføre.
Værst for de små
I biotekbranchen lider flere af de store farma-virksomheder allerede nu under problemet. Et godt eksempel er amerikanske Immunex, der har tabt godt 200 mio. dollars i 2001, fordi leveringsproblemer har standset produktionen af deres efterspurgte gigt-lægemiddel Enrebl.
Men ifølge Jesper Zeuthen, ansvarlig for Biomedical Venture Funds i BankInvest, er problemet faktisk mest relevant for mindre biotekselskaber.
- Der er lagt op til mangel på fermentering i den bredeste forstand, selvom det især er efterspørgslen efter monoklonale antistoffer, der driver udviklingen. Det ventes især at ramme de mindre biotekselskaber. For hvis du er et velkonsolideret firma, der ankommer til forhandlingsbordet med en omfattende pipeline af produkter og en pæn ordre, kan du godt få en CMO i tale. Hvis du omvendt er et lille firma med Èt præparat, så er det straks en anden snak, siger han.
På spørgsmålet om konkret hvem, der kan blive ofre for kapacitetsmanglen, ønsker Jesper Zeuthen dog ikke at sætte navne på.
- Det er for tidligt at spå om. Men det vil primært gå ud over mindre biotekspillere, der står over for at skulle i kliniske forsøg med proteinlægemidler. De kan blive dirigeret bagerst i køen, hvilket kan udløse forsinkelse.
I værste fald kan selskaberne blive tvunget til at droppe lovende kandidater og derigennem få problemer med finansieringen, siger han.
Genmab vil forsyne sig selv
Hos Genmab siger finansdirektør Michael Wolff Jensen, at man igennem længere tid har haft fokus på problemet. Ikke overraskende, set i lyset af at hovedparten af selskabets tre mia. kr. store markedsværdi kan hænges direkte op på CD-4, Genmabs mest fremskredne antistof-kandidat mod leddegigt. Et produkt, der lige som andre produkter i selskabets pipeline selvsagt er afhængig af stabile produktionsforhold og kliniske test.
- For et par år siden bankede CMO'erne på døren hos mange i branchen. Men i dag er det snarere biotekfirmaerne, der banker på døren hos dem på grund af den sparsomme produktionskapacitet. Hos Genmab har vi været tidligt ude, når det gælder aftaleindgåelser med CMO'er. Vi har i dag aftaler med Mederex og DSM Biologics, ligesom vi er i forhandlinger med to andre potentielle CMO'er. Desuden er det planen, at vore egne produktionsbygninger til fase I-, II- og III-forsøg skal stå klar i Hillerød i andet halvår 2005, siger Michael Wolff.
Han ser ikke problemet som en trussel for Genmab, til trods for at selskabet er storaftager af monoklonale antistoffer.
- Som nævnt er vores mål at opføre egen produktion. Men indtil da står vi faktisk stærkt i forhandlingssituationen med CMO'erne. Som en følge af vores størrelse efterspørger vi nemlig antistoffer i mængder, der gør, at den enkelte CMO kan få kritisk masse i produktionen, siger Michael Wolff Jensen.
Natimmune fandt udvej
At netop størrelse har en betydning, når man sidder ved forhandlingsbordet med en CMO, er noget, som administrerende direktør Per Fischer fra selskabet Natimmune kan bekræfte. Natimmune indgik i 2001 aftale med den skotske CMO, Excell Biotech om tilvejebringelsen af et rekombinant protein-lægemiddel kaldet MBL, der kan reducere infektionsrisikoen for cancerpatienter, der modtager kemoterapibehandlinger.
- Som en mindre biotekvirksomhed er det blevet sværere at forhandle med de større velrenommerede CMO'er. Det er sælgers marked. Ikke alene er det svært at få foden indenfor. Men det er også kostbart, ligesom ventetiden kan være stor, siger han.
- I vores tilfælde har det dog heldigvis ikke været en barriere. Vi har fået et godt partnerskab med Excell Biotech på plads. De er et ubeskrevet blad og i øvrigt ikke er nær så store som mange af de øvrige CMO'er. Men samarbejdet fungerer, fordi vi har en stor ekspertise med procesudvikling og teknologioverførsel til producenter. Det skyldes, at vi har en række medarbejdere, der fra tidligere ansættelsesforhold i bl.a. Novo Nordisk har mangeårig erfaring på dette felt. De har spillet en aktiv rolle i at hjælpe Excell med at udforme den produktionsproces, der skal tilvejebringe vores præparat, siger Per Fischer.
I selskabet Pharmexa, der arbejder med at udvikle nye former for proteinbaserede terapeutiske vacciner, peger administrerende direktør Søren Mouritzen også på, at indgåelse af partnerskaber med CMO'er i forbindelse med igangsættelsen af kliniske test til tider er en udfordring. Også selvom mængden af de proteiner, selskabet skal have produceret, er ekstremt små sammenlignet med andre i branchen
- Vi har aftaler i hus med to CMO'ere i England og en i Holland. Fra tid til anden kan det være svært at få produktionsslots, der som et minimum skal bestilles i meget god tid og er kostbare. Også selvom vi har forsøgt at minimere vore omkostninger ved at udtænke og forberede hele produktions-processen, siger Søren Mouritzen.
Hans råd til kollegerne i branchen - ikke mindst de mindre af slagsen - er at få nedfældet en klar strategi for, hvordan de vil imødekomme deres behov.
- Der er principielt to muligheder: Enten kan man selv opbygge kapacitet eller købe det i byen. Eftersom den første er udelukket for de fleste, handler det om - meget tidligt endda - at få aftaler med relevante CMO'er, siger han.
Leukotech mærker ikke problemet
Hos et tredje dansk biotekselskab, Leukotech, der arbejder på at få to nye rekombinante proteinlægemidler i kliniske test, forholder administrerende direktør Rene Djurup sig noget skeptisk til, hvad han selv omtaler som "den påståede mangel på produktionskapacitet".
- Der har været talt og skrevet længe om det her problem. Men for vores vedkommende har det faktisk ikke vist sig at være et problem. Vi arbejder på to nye proteinlægemidler, hvoraf det mest fremskredne hedder HBP, der er et præparat, der bekæmper livstruende infektioner. Vi har forhandlet med to CMO'er, der begge har stillet sig positive over for at producere vores præparat. Og faktisk har vi for kort tid siden også modtaget et uopfordret tilbud fra en tredje CMO, siger Rene Djurup.
Akkurat som det er tilfældet i Natimmune, lægger Rene Djurup vægt på at understrege, at selskabet differentierer sig ved at have ekspertise, når det gælder procesudvikling og den knowhow, det kræver at opbygge produktion på egen hånd.
- Principielt set kunne vi godt producere vore proteiner selv. Vi har en betydelig GMP-erfaring og påregner kun at bruge beskedne mængder i vore kliniske forsøg. Derfor er det ikke udelukket, at vi vil opbygge egen kapacitet i fremtiden, siger han.
De problematiske spådomme
Andre steder i branchen, f. eks. hos LEO Pharma, forholder man sig skeptisk til spådommene om manglende produktionskapacitet.
- Det er relativt sjældent, at analytikernes antagelser om fremtiden i lægemiddelindustrien holder stik. De tager udgangspunkt i en række eksisterende trends, der ikke altid er udslagsgivende for, hvordan udviklingen rent faktisk vil forløbe. Derfor skal man spise brød til, når der spås om mangel på hint og dint, siger kommunikationschef i Leo Pharma, Adam Estrup. Han siger, at LEO Pharma ikke er afhængige af udbudet af pattedyrs baserede cellekulturer, fordi selskabet ikke fokuserer på udvikling af proteinbaserede lægemidler. Men han underkender dog ikke, at kapacitetsmanglen kan blive et reelt problem.
- Det kan den måske. Men man skal blot huske på, at en stor del af de biotekvirksomheder, der i dag arbejder med protein-baserede lægemidler, måske vil være lukkede om et par år. Det er jo et af branchens benhårde vilkår, og det kan sammen med et væld af andre faktorer, f.eks. alternative produktionsteknikker og innovation, ændre gevaldigt på omfanget af det problem, vi taler om, siger han.
Den tredje vej
I selskabet Borean Pharma, der har udviklet, hvad selskabet selv kalder en protein-teknologiplatform, peger administrerende direktør Hans Christian Thøgersen på, at de udviklingsbestræbelser, der foregår i hans virksomhed, netop kan være den innovation, Adam Estrup fra Leo Pharma omtaler.
- Vores forretningskoncept bygger på at skabe såkaldte antistof-mimics. De produkter ser vi som efterfølgerne til de antistoffer, der kræver ekspression i mammale celler. Det skal ikke forstås sådan, at man kan tage eksisterende antistof-produkter og producere dem ved hjælp af vores teknologi. Det kan man ikke. Men vi har bevist, at vi er i stand til at skabe menneskeligt protein med akkurat samme biologiske virkning uden ekspression i mammale celler. Det skyldes, at vores teknologiplatform kan skabe nye humane antistof-analoger ved hjælp af bakteriel produktion. Og her er produktionskapaciteten i praksis ubegrænset, hvilket gør, at nye lægemidler vil kunne udvikles hurtigere og billigere, siger Hans Christian Thøgersen.
Han peger på, at en stor del af den investeringsmæssige tiltrækningskraft i Borean Pharma netop ligger i den udbredte forventning til, at produktionen af terapeutiske antistoffer kan blive tynget af kapacitetsproblemer.
- Alt tyder på, at de høje produktionspriser og den mindre design-fleksibilitet bliver et problem. Det er en af grundene til, at vi mener, at vore fremtidige produkter vil kunne opnå en stærk markedsposition, siger han.
Boks:
Dem har vi talt med:
¥ Hans Christian Thøgersen, adm. dir. i
Borean Pharma A/S.
¥ Michael Wolff Jensen, finansdirektør i
Genmab A/S.
¥ Jesper Zeuthen, ansvarlig for BankInvest Biomedical Venture Funds.
¥ Søren Mouritzen, adm. dir. i Pharmexa A/S.
¥ Peter Kurtzhals, forskningsdirektør i Novo Nordisk.
¥ Kirsten Drejer, adm. dir. i Symphogen.
¥ Adam Estrup, kommunikationschef i
Leo Pharma A/S.
¥ Rene Djurup, adm. dir. i Leukotech.
¥ Per Fischer, adm. dir. i Natimmune.
¥ Mads Laustsen, adm. dir. i CMC Biotech.
¥ Cristina Glad, President, BioInvent
Production AB.
