Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. september 2002.
FORRETNING: Irrationel knaphed på kapital, rationelle beslutninger om at holde sig afventende og kontante beslutninger om at vente, til prisen er i bund. Og så de tilbagevendende spørgsmål med psykologiske implikationer og samfundsmæssige konsekvenser: Hvem køber hvem - og hvornår?
Fusioner kan spille en god rolle for samfundsøkonomien og er et meget almindeligt fænomen. Det problematiske spørgsmål er bare, hvem der skal lade sig købe, siger Steen Thomsen, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i København.
Set gennem hans briller ligner situationen i biotekindustrien den, man har set før i mange andre brancher.
- Ofte skal en virksomhed være omtrent fallit, før den giver sig hen til en fusion. Man kører videre, så længe man har penge. Derfor kan det tage virkelig lang tid at få gennemført nødvendige fusioner. Det har vi set i landbruget for over 100 år siden, i stålindustrien, automobilindustrien og - det seneste gode eksempel - inden for telekommunikation. Der er simpelthen for mange selskaber.
I en situation med to ensartede fabrikker kan man - helt overordnet - se nytten i, at den ene køber den anden, hvis markedet tilsiger det. Men at blive enige om, hvis fabrik der skal nedlægges, det er svært. Så man venter ofte på, at den anden går konkurs. Resultatet er, at begge når at blive meget svage, inden der sker noget. Og det ikke hensigtsmæssigt, siger Steen Thomsen.
Derudover understreger han, at "krisen" i biotekindustrien har en anden karakter end i andre traditionelle brancher, hvor der er overkapacitet og priskonkurrence. Efter Steen Thomsens mening kan den langt overvejende tilskrives en - til dels irrationel - knaphed på kapital og reduceret risikovilje, som er afledt af skuffelserne i IT- og telekommunikationssektoren.
- Det er altså en konjunktur- snarere end en strukturkrise, fastslår han.
En anden overordnet betragtning om de meget omtalte, men stadig sjældne, fusioner i biotekindustrien kommer fra lektor Finn Valentin fra Handelshøjskolens Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi.
- Strukturtilpasninger udebliver. Hvorfor? En del af udgangspunktet er, at Big Pharma har brug for nyt til deres pipeline, men der kommer stadig relativt få biotekfunderede produkter ud. I den sammenhæng har det betydning, at en del mellemregninger - bl.a. i bioinformatikken - mangler at komme på plads, før man bliver i stand til at foretage egentlig "engineering" af farmaceutiske produkter. Derfor er der stadig høj usikkerhed om værdien af virksomhederne, og i den forstand kan man sige, at der handles rationelt, når man holder sig fra fusioner og opkøb. Alle taler om fremtidige værdier, og i mellemtiden går markedet dødt.
Spørgsmålet er, hvornår kundskabsbasen bliver så ydedygtig, at usikkerhederne bliver håndterlige. Hvornår bioinformatik og proteinforskning begynder at give noget fra sig. I det lys er det nuværende set-back temporært og ikke samme type, som vi for eksempel så i 1980'erne, siger Finn Valentin.
Søren Brunak, professor i bioinformatik på DTU's Institut for Bioteknologi (BioCentrum-DTU) peger på, at bioinformatik blandt andet har ændret patentbilledet i retning af, at der udtages flere patenter. I praksis har bioinformatikken fået betydning for, hvad biotekfirmaer tør gå videre med.
Om bioinformatik-effekten i erhvervslivet siger han:
- Folk spørger, hvad skal vi med alle de genom-projekter - det humane genom og hvad ved jeg. Man skal videre ind i næste fase - til proteinerne. De kommer til at få en meget større effekt i erhvervslivet, for de handler om produkter.
Søren Brunak er selv aktiv i bestyrelsen for flere biotekselskaber, og her bevæger han sig fra det overordnede forskerplan til den barske virkelighed:
- Når det går så trægt med fusionerne netop nu efter mere end et års nedadgående tendens for biotekselskaberne, skyldes det, at man venter på, at varerne skal blive endnu billigere. Alle håber på at lave opkøb billigere. Den, der skal gennemføre en overtagelse, skal jo tilbage til sin egen bestyrelse og have godkendt prisen. Det påvirker også venturefondene. Ingen er hurtige til at hoppe på vognen. Det er simpelthen købers marked, siger Søren Brunak.
