Databaseslag i XML-bugten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. september 2002.


Den næste skærmydsel i databasekrigen mellem Oracle og IBM drejer sig om XML (eXtensible Markup Language). De to databasegiganter er nu blevet uenige om håndteringen af XML-metadata.

Med frigvelsen af Oracle 9i Release 2 er der kommet øget fokus på at gemme XML-metadata i databasen. IBM er her lidt efter ærkekonkurrenten, idet deres Xperanto-teknologi, der folder XML ind i DB2-databasen, først forventes på markedet til næste år.
Da metadata er "data om data", betyder XML-understøttelse i en database, at der i databasen kan lagres databaskrivelser, der rækker videre, end den normale relationelle databeskrivelse. Det giver øget fleksibilitet ved applikationer, der anvender XML.
To strategier
Oracle har understøttet XML siden 1999, men de nye muligheder i Oracle 9i version 2 er baseret på W3C XML schema data model. Det betyder en fuld XML-fortolker, en XML schema applikationsmaskine og en fuld SQL-baseret mulighed for at styre XML-data.
Der mulighed for at blande SQL og XML forespørgsler, hvilket efter Oracles mening giver en bedre fleksibilitet end IBM's planer
IBM satser nemlig på en trefløjet model for XML-håndtering, hvor DB2 vil optræde i en af tre roller alt efter den forespørgende applikations datamodel - som en relationsdatabase, som en XML-database med relationbaseret håndtering eller som en objektbaseret database med relationsbaseret tilgang.
Ved at understøtte XML, relationelle data og objektbaserede data på en gang vil DB2-databsen blive tilgængelig for XML-dokumenter, SQL-forespørgsler og forespørgsler fra objektbaserede programmeringssprog som Java og C++.
Dertil kommer understøttelse af W3C's XLM query-standard, hvilket betyder, at en XML-applikation umiddelbart kan fiske data ud af den kommende version af DB2.
Indholdsstyring er vækstområde
Dermed er databasekrigen i gang igen, idet Oracles slagsang er "en database - en verden", hvor IBM nynner "Rettidig omhu til alle de små databaser".
IBM ser systemer til indholdsstyring som det næste vækstområde, og IBM mener, at applikationsserveren WebSpere også skal tages med i totalbilledet. Derved bliver det WebSphere, der er i stand til at knytte de forskellige transaktionstyper sammen. Oracle vil derimod klare integrationen indbygget i databasen.
Men i alle tilfælde afhænger fordelene ved at kunne håndtere XML i en database af applikationen, som anvender databasen. På det punkt venter vi på udmeldinger fra de store applikationsleverandører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere