Nyt kommunalt digitaliseringsråd

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. september 2002.


Kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) har sammen dannet et nyt råd, der skal hjælpe kommunerne med at tilpasse organisationen, så IT-investeringer også resulterer i effektivitetsgevinster.

Mens regeringen har travlt med at nedlægge råd og nævn, går kommunerne sammen med Kommunernes Landsforening (KL) mod strømmen og opretter et nyt råd, der gennem konkrete projekter skal hjælpe med digitaliseringen af de danske kommuner.
Navnet er Det Kommunale Digitaliseringsråd (DKD).
Hovedopgaven bliver at gennemføre konkrete projekter og formidle erfaringerne videre til alle landets kommuner, så effektiviseringer slår igennem på landsplan.
- Kommunernes største udfordring i dag er implementering og udbredelse af IT-systemer. Rådets vigtigste opgave er at gennemføre nogle konkrete projekter, siger Per Schultz Eeg, chefkonsulent i KL.
Hvor Den Digitale Taskforce, som KL også er repræsenteret i, kigger på lovgivningsmæssige og tekniske barrierer på et mere generelt niveau, skal DKD sørge for, at de mange IT-tiltag bliver til virkelighed ude i kommunerne.
Samarbejde er vigtigt
- Vi skal tage fat, hvor Den Digitale Taskforce slipper og ud fra deres og andres gode initiativer sikre, at tingene bliver implementeret fuldt ud.
Samtidig vil DKD i højere grad fokusere på den organisatoriske end den tekniske del af sagen, fordi det ofte er den, der volder kommunerne problemer.
Det er af høj prioritet for KL, at kommunerne samarbejder med stat, amter og leverandører om fælles standarder for data og IT-systemer, og at systemerne skal implementeres i alle landets kommuner.
DKD holder sit første møde den 1. oktober og skal herefter mødes tre til fire gange årligt.
Projektgrupper med deltagelse af kommunale eksperter vil få ansvaret for at udarbejde og gennemføre de konkrete projekter, der forventes at have en varighed på omkring et år.

Boks:
Det kommunale Digitaliseringsråd
Det kommunale Digitaliseringsråd (DKD) skal gennem konkrete projekter og initiativer øge udbredelsen af digital forvaltning i den kommunale sektor.
Rådet har som medlemmer administrerende direktør Peter Gorm Hansen, KL (formand), direktør Hans Berthelsen, KL, kommunaldirektør Bjarne Pedersen, Søllerød, kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, Tørring-
Uldum, kommunaldirektør Lene Sølund, Sorø, økonomidirektør Torben Simony, Helsingør, børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved, socialdirektør Lars Rasmussen, Kolding og teknisk direktør, Jørgen Steen Knudsen, Gentofte. Læs mere: www.kl.dk/dkd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere