Hukommelse tager et kvantespring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.


Hewlett-Packard står bag, hvad firmaet betegner som et dramatisk gennembrud inden for hukommelse bygget på nanoteknologi.

1.000 64-bit hukommelseskredsløb på enden af et enkelt menneskehår. Sådan præsenterede HP ved symposium på den kongelige tekniske højskole i Stockholm et gennembrud inden for computer-hukommelse med en prototype på såkaldt molekylære hukommelseschip.
Angiveligt vil den nye teknologi gøre det muligt at fremstille hukommelseschip med enorm kapacitet ved hjælp af en forholdsvis billig fabrikationsproces. Desuden vil den også kunne anvendes til at fremstille hurtigere processorer.
Der kan lagres op mod ti gange flere bit på det mikroskopiske hukommelseselement, der fylder blot en kvadrat-mikron, end det er tilfældet i konventionelle siliciumbaserede hukommelseschip.
Både de logikkredsløb, der styrer hukommelsen, og selve hukommelsen er ikke-flygtig, så informationer bevares - også selv om kredsløbet ikke tilføres strøm. Samtidig er kredsløbene genprogrammerbare.
HP's gennembrud bygger blandt andet på et patent udtaget af forskere fra HP og universitetet i Los Angeles tidligere i år.
Vejnet med lyskryds
Teknologiens aktive elementer er molekylære kontakter. Selve arkitekturen i hukommelseskredsløbet kan minde om en amerikansk storby med det karakteristiske net af veje, der skærer hinanden vinkelret.
Vejene er i HP's opfindelse erstattet af ekstremt tynde ledninger og de molekylære kontakter er en slags trafiklys, der sørger for at holde orden i ellers kaotiske bitstrømme.
Indtil nu har elektrisk forstyrrelse mellem de forskellige elektriske signaler, som sendes rundt i netværket, været en barriere, fordi molekylære chiptyper typisk har bygget på Èt stort net. Det kan sammenlignes med, at man fjernede alle trafiklys på hele Manhattan samtidig med, at man forlangte, at alle biler kørte mindst 50 kilometer i timen - resultatet ville lynhurtigt blive et totalt trafiksammenbrud.
I bund og grund er chippen delt op i lokalområder med mindre "veje" i det enkelte nabolag, og større "veje" forbinder så lokalområderne med hinanden.
Nano-prægning
Fabrikationen af kredsløbene foregår med en såkaldt nano-prægnings-litografi. Denne teknologi gør det muligt så at sige at udstanse en hel skive bestående af mange hukommelseschip i en enkelt prægnings-proces. Det gør ifølge HP fremstillingsprocessen både hurtig og billig.
R. Stanley Williams er chef for forskning i kvanteteknologi hos HP. Han siger:
- Både hastighed og ydelse vil kunne øges enormt ved at placere lag af molekylære kontaktsystemer oven på silicium. Samtidig behøver chipfabrikanter ikke at ændre deres basale teknologi.

Billedtekst:
Dette billede, taget ved hjælp af et elektronmikroskop, viser et net af HP's nano-hukommelsesenheder med deres testforbindelser strittende ud. Foto: HP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere