Optisk fest i København

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.


Den danske iværksætter virksomhed Micro Managed Photons A/S brugte videnskabskonferencen ECOC 2002 i København til at tale med mulige partnere og investorer.

Bella Center i København var fra mandag og indtil i går rammen om den hidtil største videnskabelige konference og udstilling i Europa om optisk teknologi. Dermed har arrangørerne fra COM-centeret på DTU og en række af branchens virksomheder haft en enestående lejlighed til at demonstrere det høje danske kompetenceniveau på dette felt. Konferencen med navnet ECOC er en årlig tilbagevendende begivenhed, der går på skift mellem europæiske byer. Arbejdsformen er som andre videnskabelige konferencer bygget på en overflod af præsentationer fra forskere over hele verden.
400 talere af 800 ansøgere slap igennem nåleøjet til talerstolen i Bella Center denne uge. Her havde de 12 minutter til at fremlægge deres videnskabelige resultater og tre minutter til opfølgende spørgsmål.
400 udstillere
Men ud over de mange forskningsresultater har deltagerne haft mulighed for at besøge en kommerciel messe med flere end 400 udstillere. En af de 13 danske udstillere var Micro Managed Photons A/S.
- Her på ECOC har vi gerne villet vise, at vores teknologi er så bæredygtig, at vi kan begynde at sælge licenser mod slutningen af 2003. Vi kan se, at guidet lys mod metal virker, nu skal vi bruge tid på at optimere teknologien.
Det fortæller Bonni Kryger, der er administrerende direktør for Micro Managed Photons A/S (MMP). En syv mand stor iværksætter virksomhed, der siden den operationelle start i november har boet på DTU's Com-center i Lyngby.
Com-miljøets betydning
- Det går rigtig godt målt på de resultater, som vi når med vores teknologi lige nu. Og her spiller det en afgørende rolle, at vi udspringer fra Com og har en afdeling på Aalborg Universitets Center. Her har vi haft mulighed for at låne udstyr og udnytte den enorme kompetence, som findes her, siger Bonni Kryger.
Nu er MMP klar til at flytte hjemmefra. Bonni Kryger er fortrøstningsfuld, når det gælder finansieringen det kommende års tid, men herefter kan alt ske.
- Lige nu er er vores produkter rettet mod telesektorens anlæg af metro-net, hvor anlægsomkostningerne skal reduceres hele tiden for at få teleselskaberne til at investere. Men på langt sigt taler vi om fuld optisk integration i kommunikationsteknologien, og så bliver MMP meget stor, siger han.
Derfor var han også på udkig efter potentielle investorer og partnere på ECOC. Her fik Bonni Kryger blandt andet lejlighed til at tale for en investorkonference, som Copenhagen Capacity havde arrangeret sammen med lignende organisationer i Frankrig og Stor-britannien.
Partnere
- Vi har både produkter og en plan for salget. Men alligevel er det nu betydeligt sværere at skaffe kapital, siger Bonni Kryger.
Alternativet til at skaffe investorer til at finansiere væksten i MMP er et eller flere strategiske partnerskaber. Og her understreger Bonni Kryger, at flere store virksomheder allerede har vist interesse for MMP's teknologi.
Næste fredag bringer Computerwold Teknik & Net et
tema om optisk teknologi.

Billedtekst:
Danmarks optiske kompetencer er i centrum hos Copenhagen Capecity, når det gælder om at tiltrække udenlandske virksomheder og investorer til hele Øresundsregionen. En kortlægning viser, at af 17 forskningstunge virksomheder med optisk teknologi ligger 13 i Storkøbenhavn og fire i Sverige.

Boks:
ECOC 2002
3.600 deltager fra 45 lande. Den danske delegation var på 200.
Af 400 videnskabelige indlæg var de 33 danske.
13 danske virksomheder var blandt de 400 udstillere.
Arrangerørerne var forsknings- og uddannelelsescentret Com under DTU, Giga ApS, Ibsen Photonics A/S, IONAS A/S, NetTest A/S, OFS Fitel Denmark I/S, Scientific-Atlanta Arcodan A/S, TDC Tele Danmark A/S, Telia A/S og Tellabs Denmark A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere