FDIH vil sætte skub i jyske virksomheder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.


Der skal mere skub i digitaliseringen hos de små og mellemstore virksomheder i Jylland. Derfor tilbyder e-business-foreningen FDIH gratis medlemskab til sit netværk resten af året

Jyske virksomheder hopper ikke bare på enhver ny smart IT-forretningside fra København. Jyske forretningsfolk er tilsyneladende velsignet med et købmands- og krejlergen, som automatisk udstyrer dem med en sund skepsis over for alt nyt IT, bare fordi det er nyt.
Det er måske forklaringen på, at jyske virksomheder generelt halter bagefter med digitalisering. En tendens som Jyske Bank forleden præsenterede i en analyse af IT-branchen, hvor Danmark knækker over i et A- og et B-hold i brugen af e-business. Langt den største del (43 procent) af A-holdet er placeret i København. Mens Jylland kun er med i storbyerne Århus og Ålborg med henholdsvis 14 og seks procent.
- Analysen fra Jyske Bank viser en kedelig spiral med en stigende koncentration omkring København. Men vi tror, at vi med information, viden og netværk kan hjælpe flere virksomheder i gang med digitaliseringen. Derfor tilbyder vi nu jyske virksomheder et gratis medlemskab af vort netværk, så virksomhederne kan hjælpe hinanden med at få sat en
e-business op, siger direktør Hans Henrik Agger, Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).
Gratis i tre måneder
Tilbuddet om et gratis FDIH-medlemskab resten af 2002 gælder alle virksomheder i Jylland med under 100 ansatte.
Prisen for et medlemskab ligger ellers på 7.500 eller 12.500 kroner om året afhængig af virksomhedens størrelse. Det er en prisstruktur, som for 2003 ændres til 3.500 kroner om året for virksomheder med under 10 ansatte og til 7.000 kroner for virksomheder med 10-100 ansatte.
- Vi vil gerne have fat i flere mindre og mellemstore virksomheder og gerne fra Jylland. Vi har i dag 250 medlemmer i FDIH, og det er mest større virksomheder, og kun 20 ligger i Jylland, siger Hans Henrik Agger.
FDIH ser et stort potentiale for digitalisering af forretningen til e-business i mindre og mellemstore virksomheder.
Især hos de jyske virksomheder, som traditionelt er bedre købmænd end sjællænderne. Mange er typisk underleverandører til større virksomheder, og det vil alligevel tvinge dem til en digitalisering på et eller andet tidspunkt, hvis de vil overleve.
Teknologisk er tiden med de grønne e-business virksomheder, ifølge Agger. IT-systemer skal ikke længere skræddersyes for en formue til den enkelte virksomhed. I dag kan de købes billigere som standardpakker til "plug-in" i virksomhedens almindelige forretningssystem.

Billedtekst:
- Vi vil gerne have fat i flere mindre og mellemstore virksomheder og gerne fra Jylland. Vi har i dag 250 medlemmer i FDIH, og det er mest større virksomheder, og kun 20 ligger i Jylland, siger Hans Henrik Agger, direktør Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere