Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.
Den samlede danske musikindustri står bag en ny database, som skal indeholde al dansk musik i digitaliseret form. Målet er udkonkurrere kendte fildelingstjenester som Napster og Kazaa.
Efter at have forsøgt i flere år at skræmme danskerne til at købe musik-cd'er med kampagner, forlig og retssager, har den danske musikindustri taget en kovending.
Nu skal al dansk musik digitaliseres og tilbydes så billigt over nettet, at danskerne slet ikke har lyst til at bruge fildelingstjenester som Napster, Morpheus og Kazaa, der i løbet af få år har nået stor international udbredelse.
- Musikdeling blev gjort muligt med tjenester som Napster, hvilket har betydet store indtægtstab for danske kunstnere. Vi vil udvikle en netdistri-
bution på linie med de kendte, men den skal være lovlig og så billig, at den kan konkurrere med de eksisterende. Det er meget vigtigt, at slutprisen for brugerne er så lav, at piratkopiering ikke er attraktivt. Lykkes det ikke at holde prisen under den grænse, så bliver databasen ikke en succes, siger John Frandsen, der både er formand for Dansk Komponist Forening og formand for Phonofile.
En unik situation
Databasen er inspireret af norske Phonofile, der siden sidste år har solgt musik via internettet til for eksempel filmproducenter og radiostationer, og det danske projekt bærer derfor i første omgang samme navn.
Selve arbejdet med at digitalisere og gemme al dansk musik, lige fra Carl Nielsens symfonier til de nyeste hits fra bands som Saybia og EyeQ, foregår på Statsbiblioteket i Århus.
- I Danmark er vi i en unik situation, fordi vi har en pligtafleveringslov. Vi har allerede et sted, hvor alle disse ting ligger i digital form, så vi ikke skal ud at forhandle det på plads, siger John Frandsen.
Samme distributionsnet
Norske Phonofile er for tiden i gang med at udbygge systemet, så også private brugere kan købe musik fra databasen.
Det samme er planen i Danmark, hvor Phonofile dog ikke skal stå for selve salget.
Forbrugeren skal derimod købe sin musik via for eksempel kendte butikkers hjemmesider.
- Fona og Fredgaard kan være detail-led, men det kan også være den enkelte musiker, der sælger sange fra sin egen hjemmeside, siger Birte Christensen-Dalsgaard, der er udviklingschef på Statsbiblioteket i Århus.
Når Phonofile ikke skal sælge direkte til private brugere skyldes det, at man er bange for, at nogle af de store pladeselskaber så ikke vil være med i projektet.
- Hvis Phonofile etableres som et fuldt detailselskab, vil det udgøre en konkurrent til den eksisterende pladebranche, og så vil hele det danske repertoire ikke være tilgængeligt, siger Svend Aaquist, medforfatter af en rapport om digital musikdistribution i Danmark, som er bestilt af Phonofile og støttet af Kulturministeriet med 475.000 kroner.
Den konkluderer, at dansk musik er truet på levebrødet, hvis ikke der etableres en tidssvarende, lovlig distribution af musik.
- Der er en tung inerti i enhver form for musikdistribution. Alle i musikindustrien er blevet overrasket over, hvor hurtigt den her udvikling er kommet, og det har fået folk til at rykke sammen, siger John Frandsen, hvis ambition er, at Phonofile skal begynde at køre i løbet af 2003.
Billedtekst:
Al dansk musik lige fra Carl Nielsens symfonier til den nyeste pop fra EyeQ vil være at finde billigt på Phonofile, en ny dansk musikdatabase, som forventes lanceret næste år.
Foto: Steen Thronsgaard
Boks:
Phonofile
Phonofile her til formål at etablere en digital musikdistribution, der indeholder al dansk musik.
Bag projektet står den samlede danske musik-
industri i form af ophavsmændene, samlet i KODA og NCB, de udøvende, forenet i Gramex, samt pladeproducenterne, forenet i IFPI.
Statsbiblioteket i Århus skal stå for digitaliseringen af musikken, da biblioteket i forvejen har pligt til at opbevare al dansk musik.
Læs mere på: www.phonofile.dk
